pil pil pil pil
Niels Christensen Madsen Stoiholm
(1832-1894)
Mariane Poulsen
(1849-1891)
Jens Hansen Jørgensen
(1848-)
Maren Kirstine Hansen
(1856-1920)
Christian Madsen
(1874-1937)
Kirsten Jørgensen
(1881-1958)

Jenny Eleonora Agnete Madsen
(1919-1977)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
Ole Gunnar Jørgensen

Jenny Eleonora Agnete Madsen 2

  • Født: 31-1-1919, Ellested Sogn, Vinding Herred
  • Døbt: 23-3-1919, Ellested Sogn, Vinding Herred
  • Ægteskab: Ole Gunnar Jørgensen den 29-8-1939 i Sdr. Nærå
  • Død: 1977, Ringe i en alder af 58 år
Billede

punkttegn  Generelle notater:

*
Født: Kirkebog Svendborg Gudme Ellested 1913 - 1929 opslag nr. 49

Ole og Jenny

J.E.M.A gik i skole i Gislev, Fraugde-Kirkeby, Holte, Glamsbjerg og Ellested og havde ellers plads ved husgerning.

Erindringer om Jenny Eleonora Agnethe Jørgensen skrevet af hendes søn Jørgen Filip Jørgensen.

Jenny Eleonora Agnethe Madsen gik i skole i Gislev, Fraugde-Kirkeby, Holte, Glamsbjerg og Ellested og havde ellers plads ved husgerning.

Vi havde en god og kærlig mor som tog sig godt af os børn. Vores mor var hjemmegående det meste af den tid jeg husker, kun afbrudt af en kort periode hvor hun arbejdede på Fabers Fabrik i Ryslinge. Hun passede hus og syede næsten alt vores tøj, gardiner og kjoler til sig selv. Hun var rask til at træffe en beslutning og hun havde selvtilliden i orden. Hun malede og tapetserede også, gjorde rent, samt lakerede gulve, ordnede have og hun parterede gris og kalv når vi havde fået slagtet. Alt blev gjort propert og kvikt. Vi fik aldrig klø derhjemme, hvis vi blev for frække var det nok hvis far sagde stop. Mor kunne vi sommetider drive lidt længere og i værste fald kunne hun finde på at true: "skal i ha´nogen af karkluden ?".

Mor hjalp ikke til i stalden, det klarede far alene, men hun hjalp tit med til at hakke (tynde) roer. Det var også mor som passede have og urtehaven. Jeg hjalp sommetider til; det var ikke noget jeg følte jeg skulle, men det føltes næsten naturligt og jeg fik også altid mit eget stykke jord, hvor jeg kunne lave min egen lille have og så mine egne radiser, ærter osv.

Min mor havde jo en cykel, ligesom næsten alle andre og hvis der var for lang at cykle når hun skulle i byen, så tog hun med rutebilen. Da Mogens var blevet 16 år købte han sig en knallert, en Diesella og på et tidspunkt hvor vores mor skulle til Ringe overtalte Mogens hende til at låne hans knalleret. Det var dog ikke så ligetil da dagen oprandt, for vores mor ville (turde) alligevel ikke køre på knallert. Mogens gjorde en stor indsats for at overtale hende og hun kom da også med ud til knallerten som blev startet og mor satte sig modstræbende op på den og Mogens skubbede hende i gang og hun kørte af sted. Hun kom da også godt både til Ringe og hjem igen, men hun fortalte at hun havde tudet hele vejen til Ringe. Senere købte hun sig en Velo Solex knallert og hun nåede da at slide mindst 2 Velo Solex'er op før sin alt for tidlige død.
Jeg husker når der blev vasket storvask, så blev der fyret op i gruekedlen med risbrænde og så blev der kogt og vasket tøj. Det var tungt arbejde, senere blev det så almindeligt at man kunne leje en vaskemaskine og det gjorde jo arbejdet lidt nemmere. Det var sådan en stor tønde hvori der kørte nogle arme rundt, først lidt den ene vej og så lidt den anden vej. Så skulle der hældes varmt vand i samt sæbe og så det tøj der skulle vaskes. Så kunne maskinen stå og ruske tøjet frem og tilbage til det blev rent. Når tøjet så var rent kunne det køres igennem en presse (to ruller) som klemte vandet ud af tøjet, den skulle betjenes ved et håndsving og så kunne det rene tøj hænges ud til tørring. Senere blev der sat en motor på pressen så den kunne køre selv, men nu blev det pludseligt farligt for hvis man fik fingrene i klemme, kunne hele armen blive trukket ind imellem valserne. En af far og mors bekendte, Inger Bilde, kom slemt til skade ved det engang kan jeg huske. Alt i alt var det dog et stort fremskridt for tøjvasken i hjemmet.
En kortere periode arbejdede hun på Fabers Fabrik i Ryslinge, de lavede persienner som var meget brugt og moderne. Det føltes mærkeligt, at hun pludselig ikke var hjemme om dagen, men så var der jo far i stedet for.
Far og mor var vel religiøse. De meldte sig ud af folkekirken i 1940 og brugte herefter meget af deres fritid i Jehovas Vidners arbejde, lige til deres død. Vi børn blev selvfølgelig også opdraget i denne tro og mor læste bibelen med os børn én gang om ugen, når vi var blevet gamle nok til at forstå det.

Mor var aldrig rådvild, men klarede mange situationer i en snæver vending. Jeg husker bedst som voksen hvor vi var kørt til Bøsøre strand : far, mor, Jytte, Arne, Søren, Bettina, Lone, Annette og mig. Vi skulle have frokost og nyde det dejlige sommervejr. Mor havde lige syet sig en ny fin dragt med bukser og jakke som hun havde taget på. Det var jo sommer og varmt, men hun havde glemt at få shorts med til vandet. Hvad gør man så ? jo - en saks havde hun da med så hun klippede resolut benene af sine nye lange bukser så hun kunne bruge dem som shorts.


Billede

Jenny blev gift med Ole Gunnar Jørgensen, søn af Rasmus Søren Oluf Jørgensen og Karla Cecilie Olesen, den 29-8-1939 i Sdr. Nærå. (Ole Gunnar Jørgensen blev født den 23-11-1915 i Fredlund, Tarup Mark, Søllinge Sogn, Vinding Herred og døde i 1-2006 i Ringe.)




Indholdsfortegnelse | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 24-7-2009 med Legacy 7.0 fra Millennia