Rasmus Søren Oluf Jørgensen ³

  Generelle notater:

*
Født: KB_OdenseMorudVigerslev_1873_1891_opslag_62.tif

Død: KB_OdenseAasumSdrnaeraa_ 1910_1946_opslag_54.jpg

Bopæl:
Vissenbjerg sogn, Koelbjerg Mark 1926
Køng Sogn, Holte 1929

Rasmus og Karla
Karla

Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans broder, Johannes Magnus Jørgensen.
Søren var , da far døde, en stor, stærk og godmodig dreng, og han blev nu karl på Fredlund. Han var ubetinget den af os der var dygtigst i skolen. Jeg husker han kunne regne med kvadratrod.
Søren passede nu driften derhjemme efter bedstefars og mors anvisninger, og det gik godt, for den gang var alt endnu ikke blevet så videnskabeligt og mekaniseret. Søren pløjede "lige som en snor", han var og blev mester til at bruge redskaber og værktøj, og han var en god ved dyrene. Duerne havde en særlig plads hos ham, og mange fine præmieduer har han opdrættet. Da han blev 17 år, kom han ud at tjene, for jeg skulle konfirmeres og til at afløse ham hjemme. Søren tjente "bønder" til han i maj 1905 meldte sig til tjeneste ved Livgardens 4. kompagni. Han blev en dygtig og smuk soldat. Efter endt militærtjeneste tog Søren en tur på Vallekilde Højskole, og derefter tjente han 1 år på en gård i Højby Sjælland. Senere tjente han 1 år i Sdr. Nærå, hvorfra han kom hjem og overtog Fredlund.
Efter mors død 1922 solgte Søren Fredlund og købte Voldbakkegård, en dårlig ejendom, og da tiderne satte ind med stærk faldende priser, ligesom nogle prioriteter, der ikke var ordnet ordentligt, blev opsagt, måtte Søren sælge gården. Der kom nu en svær tid for den store familie, men Søren tabte aldrig modet. Han var stærk og ville arbejde, og hans kone var ham en umådelig stor hjælp. Hun var mor for dem alle, også for de fem børn af første ægteskab. Karoline står for os som en rank og trofast kvinde, der stadig er midtpunktet for de 10 børn, deres ægtefæller og børn.
Søren havde en dejlig basstemme og var i mange år med i sangforeningen. Han kunne fløjte som en nattergal, og han gjorde det gerne, og så kunne han fortælle historier, både H.C. Andersens og de gamle Nordiske Sagaer og alle de historier, som far og mor lærte os. Og alle de kønne sange; jo, der var liv i de små stuer, hvor de end boede.
Søren nåede, inden sin alt for tidlige død, at oparbejde en stor svinebestand; det var især "de sortbrogede" han avlede, og med stort held. Han havde alle dage handlet, og nu handlede han med avlssvin.
Søren døde d. 4. marts 1938, 51 år gammel.

Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans søn, Ole Gunnar Jørgensen

Søren havde en bil, en Buick med kaleche, den havde ekstra sæder mellem for- og bagsæderne som kunne vippes ned. Søren havde ikke kørekort, så en af karlene kørte bilen. Ole blev kørt til og fra skole i den. Bilen blev købt af hans svoger omkring 1925 : Bager Villumsen, Vestergade, Odense, han var søn af Murermester Villumsen i Gudbjerg og han var gift med Sørens søster Olga.

Når Søren havde købt en ny ost, blev den gjort omhyggeligt ren og alle skorperne blev skåret af. Derefter tog han snapseflasken og hældte lidt snaps på siderne af osten, hvorefter osten blev pakket ind i lærred og lagt væk.

Søren var lidt af en spagsmager :

Engang han skulle sælge nogle grise kneb det med at blive enige om prisen, som selvfølge der blev tinget om. Endelig siger kunden : Nå, men det er så i orden , men så skal jeg også have en hvalp når hunden der får hvalpe og peger på Sørens hund (nok lidt godt i stand). Jamen det er i orden siger Søren og de slår håndslag derpå, hvorefter Søren tørt siger : Det er en hanhund.

Mælkekusken kom jo forbi hver dag og var derfor tit inde og spise frokost sammen med Søren. En dag da mælkekusken var på vej ind, greb Søren telefonen og holdt den op til øret. Da så mælkekusken kom ind af døren siger Søren i telefonen : "ja, ja i morgentidlig, ja men det skal nok sige til ham og ringer af."
Så siger han, henvendt til mælkekusken : Det var fra mejeriet og jeg skulle bede dig om at starte mælketuren en time tidligere i morgen fordi alle mejeristerne skal ind til Odense for at se Svend Dyhrens hus om eftermiddagen. Næste morgen startede mælkekusken en time tidligere som han havde fået besked på, men der var jo selvfølgelig ingen af bønderne der var klar med mælken på det tidspunkt.

En anden gang til frokost. Ved bordet sad Søren altid for bordenden, hvor han kunne se ud af vinduet og ud i gården. Mælkekusken sad på ved en af bordsiderne og pludselig mens de sidder og spiser og snakker, rejser Søren sig op og siger : prrrr prrrr idet han kigger og pejer ud af vinduet. Mælkekusken styrter jo selvfølgelig ud i gården fordi han jo tror hans heste er ved at stikke af med vogn og det hele, men da han kommer ud i gården finder han hestene stående stille og roligt, tyggende på deres mad i muleposerne.

  Begivenheder i hans liv:

• Beskæftigelse: Forpagter og handelsmand.

Rasmus blev gift med Karla Cecilie Olesen, datter af Hans Marius Laurits Daniel Olesen og Ane Marie Hansen Pilegaard. (Karla Cecilie Olesen blev født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, døbt den 3-4-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse og døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå.)

Rasmus blev derefter gift med Karoline Christensen, datter af Johannes Christensen og Ane Laursen, den 7-8-1924 i Nr. Broby Kirke. (Karoline Christensen blev født den 16-5-1903 i Hylke Mark, Hylke Sogn og døde den 18-5-1979 i Sygehuset I Odense.)