1. Generation  

1. Ole Gunnar Jørgensen,¹ søn af Rasmus Søren Oluf Jørgensen og Karla Cecilie Olesen, blev født den 23-11-1915 i Fredlund, Tarup Mark, Søllinge Sogn, Vinding Herred og døde i 1-2006 i Ringe i en alder af 90 år.

Generelle notater: *
Ole og Jenny

Erindringer om Ole Gunnar Jørgensen skrevet af hans søn Jørgen Filip Jørgensen.

Ole Gunnar Jørgensen gik i Nørre Broby Friskole samt i Koelbjerg og Holte skoler. Blev uddannet ved landbruget, besøgte Dalum Landbrugsskole i 1936-37. Forpagtede i 1939 en ejendom i Skovlund på 3 tdr. land, købte 2½ år efter en villa i Skovlund, fik i 1945 plads på Vejstrupgaard, boede i 1948-1951 i Boelsmose, var desuden ladefoged på hovedgården Broholm., havde 1951-52 en ejendom i Stokkebæk på 5 tdr. land. Købte derefter en ejendom i Gislev på 8 tdr. land og virkede senere som specialarbejder.
I deres unge dage arbejdede både far og mor på forskellige herregårde, bl.a. Lykkes Holm ved Gislev, Broholm, Tidselholt, Krengerup. Far som forkarl i marken og mor med husgerning. Far havde nogle fine anbefalinger fra de steder han havde været og dem var han stolt af.
Vi er 5 børn, født over en periode på ca. 16 år, først Mogens og Jytte med 2 års mellemrum, så mig 7 år senere, derefter Palle efter 7 år og så Marianne to år senere. Vi børn havde en tryk og dejlig barndom og et venligt og kærligt barndomshjem hvor der var plads til alle. Far gik på arbejde og ved siden af passede han jorden og dyrene på deres ejendom. Det har været nogle lange arbejdsdage for ham, op kl. 04:00 for at fodre og malke køerne, så på arbejde hele dagen og når han så kom hjem ved 5-6-tiden, fortsatte han i stalden eller i marken, mange år gik med alt det arbejde. Jeg var ofte med min far når han var hjemme, jeg syntes det var spændende at være med og jeg fik også lov til mange ting, f.eks at køre traktor når han var med. Jeg havde dog aldrig nogen pligter, det hele gik på frivillig basis.
Mor var et meget kærlig og tænksomt menneske, og der var mange ting som voldte hente mange unødige bekymringer, hvorimod far havde nemmere ved at "slå det hen", hvis han ikke kunne gøre noget ved det alligevel.
Far arbejdede henholdsvis på Lactosan i Ringe, hvor han smeltede gammel ost som så blev lavet om til smøreost; Gislev Maskinstation v/Hans Balle, hvor han kørte med rendegraver (JCB 4), Vormark Kalkleje v/Kjær hvor han kørte med gravemaskine. Ole var i kalklejet i flere perioder, jeg husker to perioder; han holdt første gang fordi der var for langt at køre og fordi han kunne komme til at arbejde for Hans Balle, men jeg husker at Kjær fra kalklejet var på besøg hos os nogle gange for at få far til at vende tilbage og det endte så med at de blev enige om lønnen og så vendte han tilbage til kalklejet igen. I en lang årrække passede han kalklejet som eneste mand, han gravede kalk op, læssede biler der kom og reparerede alle maskiner selv. Det var et arbejde han nød, selv om han var helt alene; han fortalte om sine naturoplevelser, og bl.a. om marsvinene som han kunne se i storebælt om sommeren. Når jeg havde sommerferie fra skolen og det så ud til fint vejr, så var jeg og en legekammarat ofte med ham på arbejde. Det var skønt og vi havde nogle rigtig dejlige oplevelser ved stranden sådan en hel dag.
Om foråret skulle køkkenhaven gøres klar. Far sørgede for at der blev pløjet eller gravet og så tog mor over når der skulle sås og plantes afgrøder. Jeg hjalp altid til og jeg fik mit eget lille stykke jord hvor jeg kunne så mine egne planter, det var altid spændende i starten, men som sommeren skred frem, så faldt min interesse og det kneb for mig at holde haven ren. Det var lidt pinligt, men mor og far gjorde ikke noget ved "min" have, så den måtte se ud som jeg magtede.

Far og mor var vel religiøse. De meldte sig ud af folkekirken i 1940 og brugte herefter meget af deres fritid i Jehovas Vidners arbejde, lige til deres død. Vi børn blev selvfølgelig også opdraget i denne tro og mor læste bibelen med os børn én gang om ugen, når vi var blevet gamle nok til at forstå det.
Vi manglede aldrig noget i vores barndom, men vi kunne da godt fornemme at pengene ikke ligefrem hang på træerne. Mor var "finansminister", for så kunne hun jo se hvad der var at "rutte" med, sagde far. Far og mor fik slagtet til eget behov, vi børn var med og overværede det hele og der blev lavet leverpostej og medisterpølse og mor syede næsten alt vores tøj. Jeg lærte også at strikke, hækle og brodere stramej. En overgang var det moderne at sy ryatæpper og det broderede vi på gulvklude, de kunne så bruges til pyntepuder, det gik der meget tid med om vinteren.
Da vi boede i Gislev havde vi køer, grise og på et tidspunkt også høns og en hest. Far passede det hele selv og dyrkede de 10 tdr. land jord som hørte til ejendommen. Ud over de 10 tdr. land havde han forpagtet 7 tdr. land af en gammel eneboer som boede uden for Gislev mod Fjellerup. Selv om han var dygtig til at passe jorden og dyrene, var det ikke nok til at en familie kunne leve af det, så derfor havde han arbejde ved siden af. Pengene var nok små, selv om vi aldrig savnede mad eller tøj, kunne jeg godt fornemme at vi nok ikke var de rigeste (på penge) mennesker i byen. husker ganske tydeligt en dag hvor jeg legede på gårdspladsen da far kom ud fra stalden med en knækket le i hånden. Han kom hen til mig og sagde "Se nu her !" og jeg kunne godt høre at han var godt træt af det og så fortalte han historien :
Han skulle slå noget græs og havde taget sin le. Han begyndte at slå, men var uheldig at hugge leen i noget hårdt med det resultat at skaftet på leen knækkede. For ikke at skulle bruge penge på et nyt skaft lige med det samme, gik han over til naboen og lånte hans le. Vel hjemme igen fortsatte han med at slå græs og pludselig stødte han igen mod noget hårdt, med det resultat, at skaftet knækkede. Nu kunne han så købe et nyt skaft og sætte på naboens le. Han ville ikke være bekendt at aflevere leen med knækket skaft, selv om skaftet var noget gammel og mør og så havde han stadigvæk selv en le med brækket skaft. Enden på det blev, at han fandt sig en gren som han kunne passede til og skar den til som skaft på hans egen le.
Far og mor kom godt ud af det med alle mennesker. Jeg har aldrig hørt dem tale dårligt om nogen, far sagde også altid: "hvis du ikke kan sige noget pænt om folk, så kan du i det mindste tie stille!".
Fra min tidligste barndom har mine forœldre fortalt om vores forfœdre og deres historie. Det er nok årsagen til at jeg har fået interesse for mine aner.

• Beskæftigelse: Specialarbejder.

Ole blev gift med Jenny Eleonora Agnete Madsen,² datter af Christian Madsen og Kirsten Jørgensen, den 29-8-1939 i Sdr. Nærå. Jenny blev født den 31-1-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, blev døbt den 23-3-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, og døde i 1977 i Ringe i en alder af 58 år.

Generelle notater: *
Født: Kirkebog Svendborg Gudme Ellested 1913 - 1929 opslag nr. 49

Ole og Jenny

J.E.M.A gik i skole i Gislev, Fraugde-Kirkeby, Holte, Glamsbjerg og Ellested og havde ellers plads ved husgerning.

Erindringer om Jenny Eleonora Agnethe Jørgensen skrevet af hendes søn Jørgen Filip Jørgensen.

Jenny Eleonora Agnethe Madsen gik i skole i Gislev, Fraugde-Kirkeby, Holte, Glamsbjerg og Ellested og havde ellers plads ved husgerning.

Vi havde en god og kærlig mor som tog sig godt af os børn. Vores mor var hjemmegående det meste af den tid jeg husker, kun afbrudt af en kort periode hvor hun arbejdede på Fabers Fabrik i Ryslinge. Hun passede hus og syede næsten alt vores tøj, gardiner og kjoler til sig selv. Hun var rask til at træffe en beslutning og hun havde selvtilliden i orden. Hun malede og tapetserede også, gjorde rent, samt lakerede gulve, ordnede have og hun parterede gris og kalv når vi havde fået slagtet. Alt blev gjort propert og kvikt. Vi fik aldrig klø derhjemme, hvis vi blev for frække var det nok hvis far sagde stop. Mor kunne vi sommetider drive lidt længere og i værste fald kunne hun finde på at true: "skal i ha´nogen af karkluden ?".

Mor hjalp ikke til i stalden, det klarede far alene, men hun hjalp tit med til at hakke (tynde) roer. Det var også mor som passede have og urtehaven. Jeg hjalp sommetider til; det var ikke noget jeg følte jeg skulle, men det føltes næsten naturligt og jeg fik også altid mit eget stykke jord, hvor jeg kunne lave min egen lille have og så mine egne radiser, ærter osv.

Min mor havde jo en cykel, ligesom næsten alle andre og hvis der var for lang at cykle når hun skulle i byen, så tog hun med rutebilen. Da Mogens var blevet 16 år købte han sig en knallert, en Diesella og på et tidspunkt hvor vores mor skulle til Ringe overtalte Mogens hende til at låne hans knalleret. Det var dog ikke så ligetil da dagen oprandt, for vores mor ville (turde) alligevel ikke køre på knallert. Mogens gjorde en stor indsats for at overtale hende og hun kom da også med ud til knallerten som blev startet og mor satte sig modstræbende op på den og Mogens skubbede hende i gang og hun kørte af sted. Hun kom da også godt både til Ringe og hjem igen, men hun fortalte at hun havde tudet hele vejen til Ringe. Senere købte hun sig en Velo Solex knallert og hun nåede da at slide mindst 2 Velo Solex'er op før sin alt for tidlige død.
Jeg husker når der blev vasket storvask, så blev der fyret op i gruekedlen med risbrænde og så blev der kogt og vasket tøj. Det var tungt arbejde, senere blev det så almindeligt at man kunne leje en vaskemaskine og det gjorde jo arbejdet lidt nemmere. Det var sådan en stor tønde hvori der kørte nogle arme rundt, først lidt den ene vej og så lidt den anden vej. Så skulle der hældes varmt vand i samt sæbe og så det tøj der skulle vaskes. Så kunne maskinen stå og ruske tøjet frem og tilbage til det blev rent. Når tøjet så var rent kunne det køres igennem en presse (to ruller) som klemte vandet ud af tøjet, den skulle betjenes ved et håndsving og så kunne det rene tøj hænges ud til tørring. Senere blev der sat en motor på pressen så den kunne køre selv, men nu blev det pludseligt farligt for hvis man fik fingrene i klemme, kunne hele armen blive trukket ind imellem valserne. En af far og mors bekendte, Inger Bilde, kom slemt til skade ved det engang kan jeg huske. Alt i alt var det dog et stort fremskridt for tøjvasken i hjemmet.
En kortere periode arbejdede hun på Fabers Fabrik i Ryslinge, de lavede persienner som var meget brugt og moderne. Det føltes mærkeligt, at hun pludselig ikke var hjemme om dagen, men så var der jo far i stedet for.
Far og mor var vel religiøse. De meldte sig ud af folkekirken i 1940 og brugte herefter meget af deres fritid i Jehovas Vidners arbejde, lige til deres død. Vi børn blev selvfølgelig også opdraget i denne tro og mor læste bibelen med os børn én gang om ugen, når vi var blevet gamle nok til at forstå det.

Mor var aldrig rådvild, men klarede mange situationer i en snæver vending. Jeg husker bedst som voksen hvor vi var kørt til Bøsøre strand : far, mor, Jytte, Arne, Søren, Bettina, Lone, Annette og mig. Vi skulle have frokost og nyde det dejlige sommervejr. Mor havde lige syet sig en ny fin dragt med bukser og jakke som hun havde taget på. Det var jo sommer og varmt, men hun havde glemt at få shorts med til vandet. Hvad gør man så ? jo - en saks havde hun da med så hun klippede resolut benene af sine nye lange bukser så hun kunne bruge dem som shorts.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Jørgen Filip Jørgensen. Jørgen blev gift med Annette Johanne Kastrupsen,³ datter af Orla Dan Nielsen og Hjørdis Hansen.

         ii.  Mogens Søren Jørgensen. Mogens blev gift med Hanne Lilian Ellegaard,⁴ datter af Lars Kurt Ejvind Ellegaard og Manny Margrethe Mosti.

        iii.  Jytte Dyveke Jørgensen. Jytte blev gift med Svend Arne Jørgensen,⁴ søn af Niels Johannes Martin Lund Andersen Jørgensen og Laura Jørgine Jørgensen.

         iv.  Palle Stefan Jørgensen (født den 22-9-1956 i Gislev - døde i 1995 i Svendborg). Palle blev gift med Anne Lohmann.

          v.  Marianne Debora Jørgensen. Marianne blev gift med Jørgen Jensen.

  2. generation  

2. Rasmus Søren Oluf Jørgensen,⁵ søn af Ole Jørgensen og Karen Marie Sørensen, blev født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev og døde den 4-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Begr. Sdr. Nærå i en alder af 51 år.

Generelle notater: *
Født: KB_OdenseMorudVigerslev_1873_1891_opslag_62.tif

Død: KB_OdenseAasumSdrnaeraa_ 1910_1946_opslag_54.jpg

Bopæl:
Vissenbjerg sogn, Koelbjerg Mark 1926
Køng Sogn, Holte 1929

Rasmus og Karla
Karla

Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans broder, Johannes Magnus Jørgensen.
Søren var , da far døde, en stor, stærk og godmodig dreng, og han blev nu karl på Fredlund. Han var ubetinget den af os der var dygtigst i skolen. Jeg husker han kunne regne med kvadratrod.
Søren passede nu driften derhjemme efter bedstefars og mors anvisninger, og det gik godt, for den gang var alt endnu ikke blevet så videnskabeligt og mekaniseret. Søren pløjede "lige som en snor", han var og blev mester til at bruge redskaber og værktøj, og han var en god ved dyrene. Duerne havde en særlig plads hos ham, og mange fine præmieduer har han opdrættet. Da han blev 17 år, kom han ud at tjene, for jeg skulle konfirmeres og til at afløse ham hjemme. Søren tjente "bønder" til han i maj 1905 meldte sig til tjeneste ved Livgardens 4. kompagni. Han blev en dygtig og smuk soldat. Efter endt militærtjeneste tog Søren en tur på Vallekilde Højskole, og derefter tjente han 1 år på en gård i Højby Sjælland. Senere tjente han 1 år i Sdr. Nærå, hvorfra han kom hjem og overtog Fredlund.
Efter mors død 1922 solgte Søren Fredlund og købte Voldbakkegård, en dårlig ejendom, og da tiderne satte ind med stærk faldende priser, ligesom nogle prioriteter, der ikke var ordnet ordentligt, blev opsagt, måtte Søren sælge gården. Der kom nu en svær tid for den store familie, men Søren tabte aldrig modet. Han var stærk og ville arbejde, og hans kone var ham en umådelig stor hjælp. Hun var mor for dem alle, også for de fem børn af første ægteskab. Karoline står for os som en rank og trofast kvinde, der stadig er midtpunktet for de 10 børn, deres ægtefæller og børn.
Søren havde en dejlig basstemme og var i mange år med i sangforeningen. Han kunne fløjte som en nattergal, og han gjorde det gerne, og så kunne han fortælle historier, både H.C. Andersens og de gamle Nordiske Sagaer og alle de historier, som far og mor lærte os. Og alle de kønne sange; jo, der var liv i de små stuer, hvor de end boede.
Søren nåede, inden sin alt for tidlige død, at oparbejde en stor svinebestand; det var især "de sortbrogede" han avlede, og med stort held. Han havde alle dage handlet, og nu handlede han med avlssvin.
Søren døde d. 4. marts 1938, 51 år gammel.

Erindringer om Rasmus Søren Oluf Jørgensen, fortalt af hans søn, Ole Gunnar Jørgensen

Søren havde en bil, en Buick med kaleche, den havde ekstra sæder mellem for- og bagsæderne som kunne vippes ned. Søren havde ikke kørekort, så en af karlene kørte bilen. Ole blev kørt til og fra skole i den. Bilen blev købt af hans svoger omkring 1925 : Bager Villumsen, Vestergade, Odense, han var søn af Murermester Villumsen i Gudbjerg og han var gift med Sørens søster Olga.

Når Søren havde købt en ny ost, blev den gjort omhyggeligt ren og alle skorperne blev skåret af. Derefter tog han snapseflasken og hældte lidt snaps på siderne af osten, hvorefter osten blev pakket ind i lærred og lagt væk.

Søren var lidt af en spagsmager :

Engang han skulle sælge nogle grise kneb det med at blive enige om prisen, som selvfølge der blev tinget om. Endelig siger kunden : Nå, men det er så i orden , men så skal jeg også have en hvalp når hunden der får hvalpe og peger på Sørens hund (nok lidt godt i stand). Jamen det er i orden siger Søren og de slår håndslag derpå, hvorefter Søren tørt siger : Det er en hanhund.

Mælkekusken kom jo forbi hver dag og var derfor tit inde og spise frokost sammen med Søren. En dag da mælkekusken var på vej ind, greb Søren telefonen og holdt den op til øret. Da så mælkekusken kom ind af døren siger Søren i telefonen : "ja, ja i morgentidlig, ja men det skal nok sige til ham og ringer af."
Så siger han, henvendt til mælkekusken : Det var fra mejeriet og jeg skulle bede dig om at starte mælketuren en time tidligere i morgen fordi alle mejeristerne skal ind til Odense for at se Svend Dyhrens hus om eftermiddagen. Næste morgen startede mælkekusken en time tidligere som han havde fået besked på, men der var jo selvfølgelig ingen af bønderne der var klar med mælken på det tidspunkt.

En anden gang til frokost. Ved bordet sad Søren altid for bordenden, hvor han kunne se ud af vinduet og ud i gården. Mælkekusken sad på ved en af bordsiderne og pludselig mens de sidder og spiser og snakker, rejser Søren sig op og siger : prrrr prrrr idet han kigger og pejer ud af vinduet. Mælkekusken styrter jo selvfølgelig ud i gården fordi han jo tror hans heste er ved at stikke af med vogn og det hele, men da han kommer ud i gården finder han hestene stående stille og roligt, tyggende på deres mad i muleposerne.

• Beskæftigelse: Forpagter og handelsmand.

Rasmus blev gift med Karla Cecilie Olesen.⁵ Karla blev født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, blev døbt den 3-4-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, og døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå i en alder af 27 år.

Børn af dette ægteskab:

1         i.  Ole Gunnar Jørgensen (født den 23-11-1915 i Fredlund, Tarup Mark, Søllinge Sogn, Vinding Herred - døde i 1-2006 i Ringe). Ole blev gift med Jenny Eleonora Agnete Madsen ² den 29-8-1939 i Sdr. Nærå. Jenny blev født den 31-1-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, blev døbt den 23-3-1919 i Ellested Sogn, Vinding Herred, og døde i 1977 i Ringe i en alder af 58 år.

         ii.  Rigmor Jørgensen (født den 29-7-1914 i Søllinge). Rigmor blev gift med Peder Christian Nielsen ⁶ den 16-10-1938 i Sdr. Nærå. Peder blev født den 4-10-1905 i Bredbjerg, Orte og døde den 25-10-1970 i Berg. Svendborg i en alder af 65 år.

        iii.  Edith Jørgensen (født den 23-9-1919 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde i Svendborg). Edith blev gift med Hans Christian Pedersen.

         iv.  Grethe Jørgensen. Grethe blev gift med Ib Skjerning Rasmussen.

          v.  Karen Jørgensen. Karen blev gift med Ove Ernst Rasmussen.

Rasmus blev derefter gift med Karoline Christensen,⁵ datter af Johannes Christensen og Ane Laursen, den 7-8-1924 i Nr. Broby Kirke. Karoline blev født den 16-5-1903 i Hylke Mark, Hylke Sogn og døde den 18-5-1979 i Sygehuset I Odense i en alder af 76 år.

Generelle notater: *
Født: Kirkebog Skanderborg, Voer, Hylke 1892-1916 opslag nr. 113
Brev fra Karoline

Børn af dette ægteskab:

          i.  Asger Bent Jørgensen (født den 16-7-1923 i Nr. Broby sogn - døde den 28-3-1973 i Odense). Asger blev gift med Else Stensbo Knudsen.

         ii.  Karlo Jørgensen. Karlo blev gift med Asta Lilian Jørgensen.

        iii.  Johannes Erik Jørgensen. Johannes blev gift med Ingrid Dorthea Maegaard.

         iv.  Gerda Jørgensen. Gerda blev gift med Villy Getreuer Lauritzen. Villy blev født den 8-6-1924 i Odense og døde i 2-1978 i en alder af 53 år.

          v.  Aksel Jørgensen. Aksel blev gift med Edel Hvidkær Hansen.

3. Karla Cecilie Olesen,⁵ datter af Hans Marius Laurits Daniel Olesen og Ane Marie Hansen Pilegaard, blev født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, blev døbt den 3-4-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, og døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå i en alder af 27 år.

Generelle notater: *
Født: KB Den Kongelige Fødselsstiftelse Sokkelund 1891-1896_Opslag 134.jpg

Karla
Rasmus og Karla

Karla blev gift med Rasmus Søren Oluf Jørgensen.⁵ Rasmus blev født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev og døde den 4-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Begr. Sdr. Nærå i en alder af 51 år.

  3. generation  

4. Ole Jørgensen,⁷ søn af Rasmus Jørgensen og Maren Olsen, blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, blev døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke, og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 39 år.

Generelle notater: *
Folketælling 1890

Erindringer om Ole Jørgensen og Karen Marie Sørensen, nedskrevet af sønnen Johannes Magnus Jørgensen i 1955.

Mine forældre havde efter giftemålet "Elverudgård" i Vigerslev Sogn i forpagtning i nogle år, men flyttede i 1896 til "Fredlund" og overtog denne ejendom efter bedstefar. der blev vort hjem, hvortil de tusinde minder knytter sig. Alle de kære afdøde er stærkt med i disse, men også egnen, stedet, marken, skoven, engen og vor smukke have med de gamle æbletræer og funkishækken, gården med de røde bindingsværksstolper, de hvide vægge, det gamle tag, de små stuer så lave, at jeg som voksen let kunne lægge min hånd på loftet; ja, og loftet må nævnes, med den store egetræskiste, hvori vi opbevarede vort hjemmebagte rugbrød. Alle de gamle ting fra bedstefars tid, gamle lerdunke og potter, rokke og hejler og gamle segl til at skære strå af med og de skønne sølvbjælder, som vi brugte til hestenes seletøj når vi kørte kane. Så er der bryggerset med den store åbne skorsten og ovnen med den store jerndør for, og de store flade kampestene som ovnhærd. Her bagtes rugbrød hver tredie måned. Så var der bryggekedlen, som vi også støbte lys i. Talgen blev smeltet oppe i kedlen, så blev der lavet snore af tvist som blev skåret af i bestemte længder og bundet på en kæp, 3 til 4 på hver kæp, der netop var så lang, at den kunne nå tværs over en liggende stige, der var anbragt på to kar, der var vendt om. Vi tog da en stok med 3 til 4 snore på, dyppede disse i den store bryggersgryde, løftede stokken op og hang den overtværs på stigen med snorene hængende nedad; så tog vi den næste og sådan videre. Når vi var færdige, begyndte vi forfra, indtil lysene var så store, som vi ville have dem; når de var afsvalede, blev de lagt i en kiste for at gemmes til vinterbrug, både til lygter og lysestager. Vi glemte aldrig at støbe et "Hellig Trekonger lys", et lys med tre grene. Ja, så var der slagtningen og meget mere, der var noget at gøre og vi børn var med i alt.

Vore husdyr er et kapitel for sig; vi elskede alle vore dyr, lige fra de mindste til de største, og græd allesammen, når den "stjernede" ko blev solgt til slagtning.

Se, når man er opfødt derude i guds fri natur med alt kønt omkring sig, opvokset sammen med dyrene og aldrig har hørt andet end godt og kønt, så må du forstå, at ens sind bliver åbent og øjnene "blå".

Vi børn voksede op på "Fredlund" under almindelige gode kår, som folk på landet; med nøjsomhed og arbejde. Vi gik i Sdr. Nærå Friskole hos lærer Kr. Kirk, og vi havde en dejlig skoletid, men der var langt at gå, ca. 4 km, med træsko og tornyster.
Vi gik i skole hveranden dag indtil vi kom i fortsættelsesklassen, så gik vi hver dag. Ved den tid gik vi også til gymnastik om aftenen, 2 gange om ugen. Så snart vi blev konfirmerede, gik vi i aftenskole hver lørdag hele vinteren, og dertil kom ungdomsforeningen med dens foredragsaftener og baller; alt sammen ved friskolen. Lærer Kirk var med i alt, først og sidst. Vi sang altid ved disse møder, både når vi kom og når vi gik. Vi havde også skytteforeningen hver søndag formiddag om sommeren oppe p Ibjerget; jo, der var nok at tage sig til for vi unge, og alt det nævnte blev vi holdt til hjemmefra.

Om sin far, Ole Jørgensen, beretter Johannes Magnus Jørgensen følgende.

Ole Jørgensen blev som sine søskende opfødt på "Fredlund" ved landbruget. Han blev dragon, lærte Landsvæsen og var så forvalter i nogle år. Derefter kom han hjem og blev gift med Karen Marie Sørensen. Far forpagtede nu "Elverudgård" i nogle år, samtidig med at han handlede med levende kreaturer. Nogle år efter syn mors død overtpg far "Fredlund" og drev den mønstergyldigt indtil sin død.
I de år far var hjemme, havde han oparbejdet en stor salgsforretning af levende kreaturer; særligt blev han leverandør af avlsdyr til mange store herregårde, ligesom han havde betydelige leverancer til Sverige. Jeg husker, at der engang var en delegation svenske herrer herovre og opkøbte mange fine avlsdyr, både tyre og kvier. Svenskerne sad så på "Fredlund", og de betalte med rene sølvmønter, der blev stablet i en og tokroner; det var et stort syn for vi drenge. Svenskerne havde pengene i skindposer.

Engang havde far 54 stk køer med til Odense Marked fra Årslev St., og selvom en ko dengang kun kostede imellem 200 til 300 kr., var det alligevel en stor og dyr ladning.
"Fredlund var på ca. 14 tdr. land prima jord. Far holdt 2 karle og mor holdt i mange år 2 piger, for der var altid mange fremmede i hjemmet. Når tiden tillod det, kørte far ud på handelen i sin ponyvogn med den "gamle grå" forspændt vognen. På disse ture kom vi drenge med, fordi far ikke var så rask. Hans hjerte var blevet overanstrengt, da han engang var på en herregård på Falster for at "trække ærter af", høste ærter med le. Far var en nøgtern mand, der var afholdt alle steder, fordi han aldrig narrede nogen i sine handler.

Far døde dagen før mors fødselsdag i 1900 og mor sad ene tilbage med fire børn, sin svigerfar (Rasmus Jørgensen) samt sin svigermors (Maren Olesen) broder, Rasmus Olsen. Jeg husker den dag far døde. Mor var meget fattet, vi så hvordan hun kæmpede mod sorgen. Hun kaldte os ind i Rasmus Olsens værksted (han var kurvemager) og sagde stille og fast til os. "Nu er far død! nu må vi alle holde sammen og hjælpes ad med at passe vort hjem!" Hvordan vi hjalp mor, eller rette, hvordan hun passede både hjem og os, bliver fortalt når jeg nu skriver mors generalier.

• Beskæftigelse: Gårdejer og kreaturhandler i Fredlund, Tarup Mark.

Ole blev gift med Karen Marie Sørensen ⁸ 28 febr 1885 i Sdr. Nærå. Karen blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, blev døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt, og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 64 år.

Børn af dette ægteskab:

2         i.  Rasmus Søren Oluf Jørgensen (født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde den 4-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Begr. Sdr. Nærå). Rasmus blev gift med Karla Cecilie Olesen.⁵ Karla blev født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, blev døbt den 3-4-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse, og døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå i en alder af 27 år. Rasmus blev derefter gift med Karoline Christensen ⁵ den 7-8-1924 i Nr. Broby Kirke. Karoline blev født den 16-5-1903 i Hylke Mark, Hylke Sogn og døde den 18-5-1979 i Sygehuset I Odense i en alder af 76 år.

         ii.  Vilhelm Åge Jørgensen (født den 12-1-1888 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde i 1897)

        iii.  Johannes Magnus Jørgensen (født den 30-1-1890 i Elverudgård, Morud, Vigerslev). Johannes blev gift med Anny Rasmussen i 1910 i København. Anny blev født den 6-5-1890 i København. Johannes blev derefter gift med Maria Augusta Kirstine Johansen.

         iv.  Rasmus Jørgensen (født den 24-6-1892 i Elverudgård, Morud, Vigerslev - døde den 25-12-1941 i Skovløkke, Rolsted). Rasmus blev gift med Martha Ingeborg Larsen. Martha blev født den 3-2-1894 i Tarup, Sdr Nærå og døde den 8-5-1977 i en alder af 83 år.

          v.  Pensionsejer Olga Jørgensen (født den 24-6-1897 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde den 1-8-1981 i København). Olga blev gift med Konditor Hans Martin Willumsen. Hans blev født den 13-1-1894 i Dærup, Flemløse og døde den 26-12-1972 i Odense i en alder af 78 år.

5. Karen Marie Sørensen,⁸ datter af Gårdejer Søren Andersen og Johanne Jørgensdatter, blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, blev døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt, og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 64 år.

Generelle notater: *
Folketælling 1906
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder og gårdejerske
Johannes Jørgensen, født 30/1-90, Tjenestekarl
Rasmus Jørgensen, født 15/2-92, barn
Olga Jørgensen, født 21/5-98, barn
Agnes Pedersen, født 21/9-91, Tjenestepige
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Fodermester

Folketælling 1916
Rasmus Olsen, født 28/7-36, Slægtning, Forhenv. kurvemager, indkomst kr. 300,00, formue kr. 8.100,00, betalt kr. 5,26 i statsskat og betalt kr. 1,10 i kommuneskat
Karen Marie Sørensen, født 17/3-59, Enke, Husmoder, indkomst kr. 1.000,00, formue kr. 4.500,00, betalt kr. 12,17 i statsskat og betalt kr. 6,20 i kommuneskat
Olga Jørgensen, født 21/6-98, datter i huset
Karmila Jensine Mogensen, født 4/5-1900, Tyende

Erindringer om Karen Marie Sørensen, fortalt at hendes søn Johannes Magnus Jørgensen.

Mor voksede op på "Dalsgård" i en søskendeflok på otte. Alle børnene gik i friskole, først hos Rasmus Nielsen i Tarup, senere hos Kristen Kirk i Ibjerg. Familien var stærkt knyttet til Sdr. Nærå Valgmenighed. Såvidt jeg ved, fik alle børnene et højskoleophold, særlig på Askov Højskole, og en af døtrene blev lærerinde derfra.

En jævnaldrende, senere konsejlspræsident Klaus Berntsen, der var lærer i Højby i sine unge år, kom og gik på "Dalsgård" som hørende til damilien. Dette venskab holdt ved så længe Klaus Berntsen levede; mange herlige historier lever i mindet om ham og de søskende, der nu alle er døde. Alle søskende var ude at tjene i deres unge dage; dengang var det en æressag at være en god og dygtig karl eller pige. Mor tjente således hos gårdmand Rasmus Larsen på Tarup Mark, og hun var ingen sinke, hverken i mark eller hus. Hun fortalte, at engang, da hun var ude på marken for at malke, trak et slemt tordenvejr op, og før hun vidste af det, strømmede regnen ned. Hun rejste sig resolut, hældte mælken i mælkespanden, satte låget på, tog den spand hun malkede i, over hoved og kaldte på røgterdrengen, en lille dreng, der passede køerne, løftede sit ene skørt op over hovedet på ham, så han kunne stå i tørvejr, og stod så sådan indtil tordenbygen var trukket over, hvorefter de uforstyrret fortsatte deres arbejde.

Denne lille episode blev årsag til megen morskab, rettet imod drengen, der senere blev herskabskusk på "Torpegård". Han kunne aldrig lide at blive mindet om denagng, da han stod i tøjrvejr under Karen Maries skørter.

Som før fortalt, førte mor "Fredlund videre efter fars død. Der var blevet meget stille på ejendommen, der kom ingen handelsfolk, så der var kun driften at passe, og mor var omhyggelig, for der skulle lægges penge op til renter m.m. Vi avlede årligt 110-120 tdr. korn, der dengang kostede 12-14 kr. pr. tønde, så alt blev fodret op. Vi havde gerne 6 malkekøer, nogle kvier og kalve, 1 hest, 9 slagtesvin, 3 i hver sti, samt at halvt hundrede høns.

Mælken og slagterisvinene skulle give til terminerne samt vedligeholdelse af bygninger, avlsredskaber og tøj, og æggene skulle betale kolonialvarerne. Slagtningen dækkede vort kød- og flæskeforbrug, og vi bagte og bryggede selv. Så var der desuden lønnen til en pige, 120,00 kr. årligt, og lønnen til den af vi sønner, der var hjemme - hvis der da blev noget særligt. Et år fik jeg dog en ny cykel. Vi var i Odensen og købte den for 132,50 kr. Jeg ville nu gerne have haft en anden klokke på; der var en med et Dannebrogsflag på, men den kostede 2,50 kr. mere, og det var der ikke penge til, så vi tog hjem med vidunderet, som det var. Cyklen stod i sovekammeret for enden af min seng; Mor og mine andre søskende lå i andre senge i samme værelse. Jeg vågnede kl. 4 om morgenen og måtte ud af sengen for at prøve at sidde på den cykel. Jeg var kun iført min skjorte, så jeg må jo have været en flot rytter; ihvertfald var jeg betaget og kunne ikke styre min lyst til at ringe på klokken, og ud i stuen klingede nogle høje toner, der vækkede mor. Hun satte sig op i sengen og så på mig idet hun udbrød: "men er det dig, din store pjank!" Så lagde hun sig igen og sov videre.
Se mor kunne synge og fortælle historier for os, hun lærte os alt det bedste hun vidste, hun gav os hele sin varme kærlighed - vi elskede mor! Når det blev jul, og juleforberedelserne var til ende, var der altid højstemt glæde i det lille hjem; jeg ser mor ude i køkkenet, sådan hen under aften. Det dufter af steg og bagværk; mor åbnede vinduet ud til haven, derfra kunne vi se ned over marken, over Ore og Torpegårds skove over til Sdr. Nærå kirke, og nu hørte vi kirkeklokkerne sende deres malmtunge toner ud over sognet og forkynde julens komme. Mor kunne i sådanne øjeblikke tage os om skuldrene og sige stille, ja så stille: "Nu er det jul", og jul var der hos os, selvom far var gået bort, for nu kom fastrene fra Svendborg med deres herlige pakker og godter.

Efterhånden som vi rejste ud på højskole og senere kom ind som soldat, fik vi tilsendt 10 kr. hver måned samt en pakke med ost, smør m.v. Jeg har mange gange tænkt på, hvor mor dog kunne få det fra til os, men det kunne hun. Når vi så kom hjem på besøg, var der glæde, så de kunne forslå. Bedst husker jeg dog afskeden, når en af os rejste igen. Så fulgte mor os til vogns og vinkede farvel. Mor gik bagefter vognen ud på vejen og der blev hun stående så længe hun kunne se os. Jeg husker, som var det i dag, mor stå og vinke, og det sidste vi kunne se af hende, da vejen drejede bort, var en tæt skikkelse med blåternet forklæde på; ja, det gjorde ondt i hjertet, både på mor og på den der forsvandt ud af syne for en tid. Mor har dog tilkendegivet sin stolthed over at have 3 sønner ved livgarden; vi var alle 3 indkaldt på samme tid under første verdenskrig.

Jeg må også fortælle om, hvordan mor lærte os alle at strikke, hækle, stoppe og sy. Vi kunne således altid holde vort tøj i orden. Engang blev Søren (Rasmus Søren Oluf Jørgensen) og jeg enige om at brodere på stramej et par strømpebånd til mor. Det var røde roser på sort bund, syet på lette læderremme med spænder. MOr var meget glad for gaven. Vi lærte også at spinde og tvinde uld og garn, ja, vi havde nok at gøre, men vi fik altid tid til lektier og leg. Mor og blomster kom godt ud af det med hinanden, vor have var altid meget smuk. Vor omgangskreds var begrænset til præst og lærer, mors og fars familie. Jeg husker engang i fars tid, at "de sorte spillemænd" fra Ferritslev kom kørende på besøg; de sang og spillede meget smukt. Ja, der kunne fortælles mange, mange gode træk og minder om mor; vi havde en herlig, glad og god mor.

Karen Marie har altså drevet gården selv fra sin mand, Ole Jørgensens død i 1900 indtil hendes ældste søn overtog den efter 1916.

Karen blev gift med Ole Jørgensen ⁷ 28 febr 1885 i Sdr. Nærå. Ole blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, blev døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke, og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 39 år.

6. Hans Marius Laurits Daniel Olesen

Hans blev gift med Ane Marie Hansen Pilegaard. Ane blev født i 1876.

Barn af dette ægteskab:

3         i.  Karla Cecilie Olesen (født den 21-3-1894 i København, Sokkelund. Den Kgl. Fødselsstiftelse - døde den 8-2-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Srd. Nærå). Karla blev gift med Rasmus Søren Oluf Jørgensen.⁵ Rasmus blev født den 19-4-1886 i Elverudgård, Morud, Vigerslev og døde den 4-3-1938 i Frøbjerg, Orte, Begr. Sdr. Nærå i en alder af 51 år.

7. Ane Marie Hansen Pilegaard blev født i 1876.

Ane blev gift med Hans Marius Laurits Daniel Olesen.

  4. generation  

8. Rasmus Jørgensen,⁷ søn af Jørgen Rasmussen og Anne Ovesdatter, blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, blev døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 74 år, og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.

Generelle notater: *
Rasmus og Maren
Viet: KB Odense Aasum Rolsted 1852-1873_Opslag 83.tif
Flyttet
Flyttet
Flyttet

Flyttet: KB Odense Aasum Rolsted 1852-1873_Opslag 141.tif

Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900), nedskrevet af sønnesønnen Johannes Magnus Jørgensen.

Rasmus Jørgensen var ældste søn af Anne Ovesdatter og Jørgen Rasmussen. Han voksede op blandt en stor søskendeflok i et godt hjem med stærke åndelige interesser. Han gik i skole i Rolsted; der var spanskrøret dominerende, endda så stærkt, at Rasmus Jørgensen efter sin skolegang, når talen faldt på Rolfsted Skole, eller når hans vej førte der forbi, altid sagde: "Det er mit barndoms tugthus."

Rasmus friede til Maren Olesdatter (Olsen), datter af Ole Rasmussen og Birthe Madsdatter, fordi, som han sagde: "Birthe er den bedste kone jeg kender, derfor vil jeg have hendes datter."

Rasmus Jørgensen og Maren rejste til Tarup Mark og købte 14 tdr. land god jord, hvorpå de byggede en trelænget ejendom, som Maren døbte Fredlund. Rasmus Jørgensen drev sin lille gård godt i mange år. Han var blandt de første, der fik oprettet friskole i Tarup by; den flyttede senere til Ibjerget og ligger nu i Sdr. Nærå. Stor anerkendelse og tak skylder sognets beboere denne skole, som har sat sine dybe, varige spor op gennem de nye slægter.

Det var ligesådan med Valgmenigheden i Sdr. Nærå. Her byggede en lille kreds af 30 familier deres kirke med meget små midler og egen arbejdskraft; alt hvad der kunne undværes fra de små hjem, blev brugt til de her nævnte formål, men altid med tak og fast tro på ham, der råder for alle ting; et rigt og frugtbart liv.

I 1896 overdrog Rasmus Jørgensen sin ejendom til sønnen Ole Jørgensen, der kom hjem med kone og fem børn og fra den tid kan jeg huske en hel del om bedstefar. Det foran skrevne er overleveret til mig, men det følgende er mine egne oplevelser.

Bedstefar var da en mand på omkring 70 år. Han var middelhøj, mager og lidt rundrygget. Hans hår var snehvidt og blev redt frem foran ørerne over tindingerne. Endvidere havde han bakkenbarder og skæg under hagen, smalle læber, skarp ørnenæse og to faste blå tindrende blå øjne omgivet af de mildeste, skælmske rynker, man kunne se. Bedstefar rystede ikke på hånden, han var hurtig i alle sine bevægelser, og vi opfattede ham aldrig som gammel, nej, han var der, han var midtpunktet for hele familien, han sad for enden af bordet, han var venstremand af den gamle skole, men han var dog demokratisk, retsindig og tilgivende.

Vi elskede bedstefar, fordi han kunne fortælle historier, og så kunne han synge; når han tog salmebogen frem og lod sin kønne, klare, høje stemme lyde, så lyttede vi. Han bragte både gamle og unge et budskab, han forkyndte kærlighed og tro for os.

Bedstefar var afholdsmand af reneste karat; kun hvis maven knurrede lidt, tog han en snaps i en kop mælk, og så var han rask igen.

Hans plads i stuen var som før nævnt for enden af bordet, der stod ved vinduet foran en fast bænk, der gik hen for enden af bordet og sluttede med et armlæn. Over bedstefars plads var der muret et aflangt hul i væggen, hvor der stod et lille hvidmalet ur med sorte tal og visere. Der ved siden af lå bedstefars briller, Det Nye Testamente og Salmebogen. Hver morgen fremsagde bedstefar Trosbekendelsen og Fadervor og sang en salme, ofte den stærke gamle kampsalme "Op i kristne, ruster Eder." Den klinger for mig atter og atter.
Når som helst kunne bedstefar komme ind fra sit arbejde, tage Salmebogen og brillerne ned og synge denne gamle salme eller den blide, dejlige "Jeg så ham som barn med det solrige øje."

Jeg kan ikke mindes, at bedstefar nogensinde har talt nedsættende om nogen, kun god og i de godes tjeneste var han; men du skulle have set ham en vinteraften, under petroleumslampens søvnige lys, i sit Hvergangstøj med sivsko på, lægge to halmstrå over kors og så synge en kvik og munter sang, imens han sprang med de mærkeligste bensving rundt i de fire vinkler der var fremkommet ved korste, som var han helt sat udenfor tyngdeloven. Hvorfra stammer denne "Dans over strå" ?, hvem kender den ?
Når sådan en aften var til ende og bedstefar gik i seng i sin alkove, skete det, at en af vi drenge i kådhed løftede skjorten på ham og gav ham et lille klask bagi; da strålede hans øjne med en vidunderlig kærlig glød, som aldrig glemmes. Far døde i 1900; fra den dag fik bedstefar så travlt at han rendte i stedet for, som han altid plejede, at gå med energiske skridt. Han ville nå alt, gøre alt for min mor, og han nåede det også; han døde ½ år efter far.

Ja, minderne lader som ingenting,
de er dog et lønligt kildespring.

Om bedstemor fortæller jeg intet, for jeg har aldrig hørt eller set hende, men jeg henviser til faster marens erindringer. Erindringerne der henvises til, er nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen på foranledning af hendes søster, gårdejer Johannes Kristensen. Se under Maren Olsen.

• Beskæftigelse: Gårdejer i Fredlund, Tarup Mark pr. Pederstrup.

Rasmus blev gift med Maren Olsen ⁷ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Maren blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 60 år.

Børn af dette ægteskab:

4         i.  Ole Jørgensen (født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå - døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå). Ole blev gift med Karen Marie Sørensen ⁸ 28 febr 1885 i Sdr. Nærå. Karen blev født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn, blev døbt den 18-3-1858 i Hjemmedøbt, og døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 64 år.

         ii.  Ane Cathrine Jørgensen (født den 20-9-1862 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

        iii.  Ingeborg Dorthea Jørgensen (født 11 febr 1866 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

         iv.  Birthe Marie Jørgensen (født den 15-11-1869 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

          v.  Maren Jørgensen (født den 30-1-1873 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå)

9. Maren Olsen,⁷ datter af Ole Rasmussen og Birthe Cathrine Madsdatter, blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 60 år.

Generelle notater: Rasmus og Maren

Erindringer om Rasmus Jørgensen (1826-1900) og Maren Olsen, nedskrevet i september 1945 af Maren Jørgensen (1873), datter af Rasmus Jørgensen og Maren Olesen, på foranledning af Maren Jørgensens søstersøn, gårdejer Johannes Kristensen.

Her et lille uddrag af erindringerne:

Vi børn fik et, i bedste forstand, rigt og lykkeligt barndomshjem, ikke i materielle henseender, for alt, der var ud over det strengt nødvendige, måtte gives til friskolen og senere til Valgmenigheden. Mor kaldte vort hjem Fredlund, og det svarede til navnet; der var godt at være, det lå lige op til en lille skov. Hver gård i byen havde et stykke skov, der var sådan fuglesang hver aften, når vi efter dagens gerning sad udenfor. Mor var desværre gennem mange år svag, så hun troede ikke, at hun skulle se nogle af sine børn vokse op, og så kom dog jeg, som den yngste, mellem 17 og 18 år, til at pleje hende under hendes sidste svære sygdom, det har jeg altid været taknemmelig for. Det var en streng, men rig sommer og mor klagede aldrig; ja, jeg syntes så tit, mens jeg var barn, at det i grunden var synd for de andre børn, at de ikke havde sådan en kær mor som vi havde, men måske var de lige så glade for deres mor som vi var for vores, men det var nu svært at tro. Mor gik vi til med alle vore sorger og glæder; far havde vi mere respekt for som små, senere forstod vi bedre hans omhu for at det skulle gå os, hans børn, godt både til sjæl og legeme. Ja, jeg kan nok sige, at vore forældre levede i gudsfrygt, arbejdsomhed og nøjsomhed og søgte at lære os det samme; som den naturligste ting gik vi jo med i arbejdet, såsnart vi bare kunne.

I mange år dyrkede vi kommen derhjemme; det var før roedyrkningen begyndte, men den skulle luges på samme måde, dog ikke tyndes ud som roer. Det var en hel fest for alle omegnens børn at komme hen til os og luge kommen og få 25 øre i dagløn, og så legede vi herligt i middagsstunden i lo og lade og mor bagte pandekager med stikkelsbærgrød til, ja den rigeste mand vi kendte, hans datter bad, om hun ikke måtte komme hen til os og luge kommen, for det skulle være så morsomt, sagde hun.

Far og mor gik i kirke i Sdr. Nærå, og så længe de havde den elskelige pastor Kofoed var de glade for det, men derefter kom der en tør og kedelig præst som slet ikke passede, og så løste far og mor sognebånd til pastor Birkedal i Ryslinge. Der er mine tre ældste søskende konfirmeret, Ole dog vist af pastor Kofoed. Det var dog ikke en tilfredsstillende løsning i det lange løb, og de, der havde samme syn på åndelig frihed, fandt sammen; der blev efterhånden 19 familier, men for at danne en valgmenighed skulle der være 20; så var der imidlertid en familie, der boede midtvejs mellem Nærå og Ryslinge, der gik med, og så kunne loven lige ske fyldest.



Om Maren Olsens forældre fortæller Møllebygger Niels Hansen i sine erindringer side 9:

Da mor var blevet rask, kom hun ud at tjene i Torbøllegården hos en mand, der i daglig tale hed "Ole Torbøl", (Ole Rasmussen (FJ)) og hans kone Birthe Oles". Ole Torbøl havde været gift med enken efter "store Peder Knudsen", som havde bygget Torbøllegården. Han var bedre stillet end de andre gårdmænd, da han var fri for hoveri; han sagde engang til nogle mænd: "Hvad kan I gøre? Jeg kan klæde mine børn i silke; men hvad kan I?" Han havde boet i den gård, som lå overfor Egebjerg grusgrav. Ole Torbøls første kone var død, og nu skal jeg fortælle, hvordan og Birthe fik hinanden.

En dag gik Ole og arbejdede ude i loen, da en ung pige opsøgte ham. "Hvad vil du, min lille pige?" spurgte han. "Ja - jeg har tænkt, jeg vil fri til dig," svarede hun.- "Nå, - jamen så må vi da hellere gå indenfor og snakke om det." Det gjorde de; de blev enige, og de blev mand og kone der i gården. Birthe var fra Lørup. Moder tjente hos dem i 6 år, og hun har altid rost dem og sagt, at der ikke var mage til mennesker. De havde to børn, en datter, Maren, der blev gift med den ældste af Jørgen Rasmussens sønner i Ferritslev, Rasmus Jørgensen, og en søn, Rasmus Olesen, der døde som ungkarl hos søsteren i Tarup. Jeg kan huske, at mor var nede at se, hvordan de boede; hun var meget begejstret for, hvad de avlede.

Maren blev gift med Rasmus Jørgensen ⁷ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Rasmus blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, blev døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 74 år, og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.

10. Gårdejer Søren Andersen,⁷ søn af Anders Pedersen og Ane Sørensdatter, blev født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 30-12-1810, og døde den 1-5-1881 i Allerup sogn i en alder af 70 år.

Generelle notater: *
Søren Andersen og Johanne Jørgensdatter

Erindringer om Søren Andersen, far til Karen Marie Sørensen, fortalt at hendes søn Johannes Magnus Jørgensen.

Mors far, Søren Andersen, var en meget agtet og begavet bonde, som alle kom til. Hvis nogen havde syge kreaturer eller andet alvorligt, kunne Søern Andersen kurere dem. Folk sagde at han kunne "vise igen". Dengang var der megen overtro til, men nok om det. Engang havde de en stor kobberkedel stående ude i toften ved gården, hvor der gik kalve og gæs, og så blev der fyldt vand i kedlen til drikkevand for dyrene. En dag forsvandt kobberkedlen, og det blev sagt til Søren Andersen, som blot svarede: "Den der har taget kedlen, kommer nok med den igen". Nogle dage efter, en aften, de alle var gået i seng på gården, blev der banket på sovekammervinduet til Søren Andersen, og en stemme spurgte: "Sover du Søren Andersen?". Denne svarede nej, hvorefter stemmen sagde: "Det er mig, der tog kobberkedlen, men nu har jeg sat den tilbage igen." Dertil svarede Søren Andersen: "Det er godt - godnat!". - Kedelen stod nu igen på sin plads i toften.

Sådan var der mange historier, men Søren Andersen var meget afholdt og højt agtet til sin død. Han havde en bog, skrevet med rødt; da hans børn blev så store, at de kunne begynde at læse og interessere sig for de ting, deres far gemte i det store chatol, blev bogen brændt. Mor fortalte, at der på den første side stod omtrent således: "Den, der læser i denne bog og bruger disse oplysninger i den ondes tjeneste, skal det gå ilde.

Det var et stærkt oplyst og fremskridtsvenligt hjem på "Dalsgård", og det satte sig sit præg på alle børnene. De blev ranke, selvstændige mennesker, der altid holdt sammen. Således var og stadig er "Dalsgård" et centralt hjemsted for alle vi søskendebørn.

• Beskæftigelse: Gårdejer i Thorup Dalsgård, Allerup sogn.

Søren blev gift med Johanne Jørgensdatter.⁷ Johanne blev født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn, blev døbt den 20-10-1824 i Hjemmedøbt, og døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn i en alder af 88 år.

Børn af dette ægteskab:

5         i.  Karen Marie Sørensen (født den 17-3-1858 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde den 3-6-1922 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå). Karen blev gift med Ole Jørgensen ⁷ 28 febr 1885 i Sdr. Nærå. Ole blev født den 5-5-1860 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå, blev døbt den 17-5-1860 i Sdr. Nærå Kirke, og døde den 16-3-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 39 år.

         ii.  Maren Kirstine Sørensen (født den 18-12-1848 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn - døde i 1849 i Død nogle få uger gammel)

        iii.  Anders Christian Sørensen (født den 4-11-1849 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

         iv.  Jørgen Vilhelm Sørensen (født den 29-5-1851 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

          v.  Maren Kirstine Sørensen (født den 12-7-1853 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

         vi.  Ane Sørensen (født den 30-7-1855 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

        vii.  Peder Sørensen (født den 15-1-1861 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

       viii.  Frederikke Sørensen (født den 8-10-1867 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn)

Søren blev derefter gift med Maren Kirstine Olsdatter den 25-9-1840 i Allerup Kirke. Maren blev født den 25-9-1814 i Thorup, Allerup og døde den 20-6-1845 i Thorup, Allerup i en alder af 30 år.

11. Johanne Jørgensdatter,⁷ datter af Jørgen Vilhelmsen og Anna Pedersdatter, blev født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn, blev døbt den 20-10-1824 i Hjemmedøbt, og døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn i en alder af 88 år.

Johanne blev gift med Gårdejer Søren Andersen.⁷ Søren blev født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 30-12-1810, og døde den 1-5-1881 i Allerup sogn i en alder af 70 år.

  5. generation  

16. Jørgen Rasmussen,⁷ søn af Rasmus Rasmussen og Kirsten Hansdatter, blev født den 10-1-1800 i Ferritslev, blev døbt den 19-1-1800 i Rolsted Kirke, og døde den 3-5-1865 i Ferritslev i en alder af 65 år.

Generelle notater: *
FT 1834
FT 1840
FT 1840
FT 1845
FT 1845
FT 1850
FT 1855
FT 1860

Død KB_1852_1873_odense_aasum_rolsted_opslag 162.tif


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 3:

12-30-43. 1793. Rasmus Rasmussen, født 1761, gift med Kirsten Hansdatter, født 1761.
Jørgen Rasmussen, gift med Anne Ovesdatter. Denne mand kendte jeg godt; jeg har tjent hos ham. Han havde en smuk familie; der var 8 børn, men flere af dem døde ret unge af Tuberkulose. Gården blev spoleret, da herremanden tog 30 tdr. land at plante skov på. Der er dog 30 tdr. land samlet endnu, som der er bygget en gård på af sønnen Ove Jørgensen. Nu bor hans datter og Karl Mortensen der.

• Beskæftigelse: Gårdejer i Ferritslev.

Jørgen blev gift med Anne Ovesdatter ⁷ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Anne blev født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted og døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted i en alder af 53 år.

Børn af dette ægteskab:

8         i.  Rasmus Jørgensen (født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted - døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå). Rasmus blev gift med Maren Olsen ⁷ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Maren blev født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark og døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 60 år.

         ii.  Kirsten Jørgensdatter (født den 18-9-1828 i Ferritslev - døde den 8-7-1901 i Ferritslev)

        iii.  Ingeborg Dorthea Jørgensdatter (født den 31-10-1830 i Ferritslev - døde den 16-1-1842 i Ferritslev)

         iv.  Anne Jørgensdatter (født den 22-11-1832 i Ferritslev - døde den 20-5-1869 i Ferritslev)

          v.  Jens Jørgensen (født den 28-2-1835 i Ferritslev - døde den 25-6-1836)

         vi.  Maren Jørgensdatter (født den 2-3-1837 i Ferritslev - døde den 5-6-1869 i Ferritslev)

        vii.  Ove Jørgensen (født den 28-2-1839 i Ferritslev)

       viii.  Marie Jørgensdatter (født den 12-9-1841 i Ferritslev)

         ix.  Jens Jørgensen (født den 20-11-1843 i Ferritslev - døde den 8-5-1905 i Odense)

          x.  Ingeborg Dorthea Jørgensen (født den 31-8-1848 i Ferritslev)

17. Anne Ovesdatter,⁷ datter af Ove Jensen (Smed) og Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, blev født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted og døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted i en alder af 53 år.

Anne blev gift med Jørgen Rasmussen ⁷ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Jørgen blev født den 10-1-1800 i Ferritslev, blev døbt den 19-1-1800 i Rolsted Kirke, og døde den 3-5-1865 i Ferritslev i en alder af 65 år.

18. Ole Rasmussen blev født i 1776.

Generelle notater: *
FT 1787 ???
FT 1801
FT Odense Aasum Rolsted 1834_Opslag 18

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 9

Da mor var blevet rask, kom hun ud at tjene i Torbøllegården hos en mand, der i daglig tale hed "Ole Torbøl", (Ole Rasmussen (FJ)) og hans kone Birthe Oles". Ole Torbøl havde været gift med enken efter "store Peder Knudsen", som havde bygget Torbøllegården. Han var bedre stillet end de andre gårdmænd, da han var fri for hoveri; han sagde engang til nogle mænd: "Hvad kan I gøre? Jeg kan klæde mine børn i silke; men hvad kan I?" Han havde boet i den gård, som lå overfor Egebjerg grusgrav. Ole Torbøls første kone var død, og nu skal jeg fortælle, hvordan Ole og Birthe fik hinanden.

En dag gik Ole og arbejdede ude i loen, da en ung pige opsøgte ham. "Hvad vil du, min lille pige?" spurgte han. "Ja - jeg har tænkt, jeg vil fri til dig," svarede hun.- "Nå, - jamen så må vi da hellere gå indenfor og snakke om det." Det gjorde de; de blev enige, og de blev mand og kone der i gården. Birthe var fra Lørup. Moder tjente hos dem i 6 år, og hun har altid rost dem og sagt, at der ikke var mage til mennesker. De havde to børn, en datter, Maren, der blev gift med den ældste af Jørgen Rasmussens sønner i Ferritslev, Rasmus Jørgensen, og en søn, Rasmus Olesen, der døde som ungkarl hos søsteren i Tarup. Jeg kan huske, at mor var nede at se, hvordan de boede; hun var meget begejstret for, hvad de avlede.

Ole blev gift med Birthe Cathrine Madsdatter. Birthe blev født i 1796.

Børn af dette ægteskab:

9         i.  Maren Olsen (født den 22-1-1830 i Ferritslev Mark - døde den 23-4-1890 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå). Maren blev gift med Rasmus Jørgensen ⁷ den 27-10-1855 i Rolfsted Kirke. Rasmus blev født den 16-1-1826 i Ferritslev, Rolsted, blev døbt den 17 1 i Hjemmedøbt, døde den 6-7-1900 i Fredlund, Tarup Mark, Sdr. Nærå i en alder af 74 år, og blev begravet den 12-7-1900 i Sdr. Nærå Valgmenigheds kirkegård.

         ii.  Rasmus Olsen (født i 1827 i Rolsted)

        iii.  Mads Olsen (født i 1832 i Rolsted)

19. Birthe Cathrine Madsdatter blev født i 1796.

Birthe blev gift med Ole Rasmussen. Ole blev født i 1776.

20. Anders Pedersen, søn af Peder Jespersen og Maren Andersdatter, blev født i 1769 i Hundstrup sogn, blev døbt den 8-10-1769, og døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn i en alder af 58 år.

Generelle notater: *
Anders og Ane

• Beskæftigelse: Gårdmand i Ore.

Anders blev gift med Ane Sørensdatter den 8-11-1805 i Sdr. Nærå Kirke. Ane blev født i 1775 i Sdr. Nærå sogn og døde den 9-12-1843 i Ore i en alder af 68 år.

Barn af dette ægteskab:

10        i.  Gårdejer Søren Andersen (født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn - døde den 1-5-1881 i Allerup sogn). Søren blev gift med Johanne Jørgensdatter.⁷ Johanne blev født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn, blev døbt den 20-10-1824 i Hjemmedøbt, og døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn i en alder af 88 år. Søren blev derefter gift med Maren Kirstine Olsdatter den 25-9-1840 i Allerup Kirke. Maren blev født den 25-9-1814 i Thorup, Allerup og døde den 20-6-1845 i Thorup, Allerup i en alder af 30 år.

21. Ane Sørensdatter, datter af Søren Hansen og Anne Jensdatter, blev født i 1775 i Sdr. Nærå sogn og døde den 9-12-1843 i Ore i en alder af 68 år.

Ane blev gift med Anders Pedersen den 8-11-1805 i Sdr. Nærå Kirke. Anders blev født i 1769 i Hundstrup sogn, blev døbt den 8-10-1769, og døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn i en alder af 58 år.

22. Jørgen Vilhelmsen

Jørgen blev gift med Anna Pedersdatter.

Barn af dette ægteskab:

11        i.  Johanne Jørgensdatter (født den 20-10-1824 i Rødløve, Fraugde sogn - døde den 5-8-1913 i Thorup Dalsgaard, Allerup sogn). Johanne blev gift med Gårdejer Søren Andersen.⁷ Søren blev født den 27-11-1810 i Sdr. Nærå sogn, blev døbt den 30-12-1810, og døde den 1-5-1881 i Allerup sogn i en alder af 70 år.

23. Anna Pedersdatter

Anna blev gift med Jørgen Vilhelmsen.

  6. generation  

32. Rasmus Rasmussen,⁹ søn af Rasmus Rasmussen og Apelme Nielsdatter, blev født i 1761.

Generelle notater: *
FT 1801 Rasmus og Kirsten

• Beskæftigelse: Gårdejer.

Rasmus blev gift med Kirsten Hansdatter.¹⁰ Kirsten døde 1774 ?.

Barn af dette ægteskab:

16        i.  Jørgen Rasmussen (født den 10-1-1800 i Ferritslev - døde den 3-5-1865 i Ferritslev). Jørgen blev gift med Anne Ovesdatter ⁷ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Anne blev født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted og døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted i en alder af 53 år.

33. Kirsten Hansdatter,¹⁰ datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensedatter, døde 1774 ?.

Kirsten blev gift med Rasmus Rasmussen.⁹ Rasmus blev født i 1761.

Kirsten blev derefter gift med Jens Rasmussen (Smed).¹¹ Jens blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

Generelle notater: *
Jens Rasmussen og Lisabeth Catrine Rasmusdatter

• Beskæftigelse: Smed i Kragelund.

34. Ove Jensen (Smed),¹² søn af Jens Rasmussen (Smed) og Anna Andersdatter, blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev i en alder af 76 år.

Generelle notater: *
Ove og Ingeborg
Morten, Ove og Ingeborg
Ove Jensens forslægt
FT 1834
FT 1840

fra Henrik Brandt's Family.
http://worldconnect.genealogy.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reinge2002&id=I2428

Note: Han købte 1807 af Friderich Juul en ejendom på Ferritslev Mark, som han 1844 solgte til sønnen Morten Ovesen.

Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer har jeg fundet følgende: (det er Niels Hansen der fortæller).

Jeg havde det jo godt nok hos Mads Nielsens, men jeg kunne jo rigtignok godt have lært noget mere i den tid. Da jeg havde været der godt et par år, byttede jeg med min broder Knud; han kom til Rolfsted og jeg til Ferritslev, hvor jeg de tre dage om ugen skulle hjælpe fader og de andre tre være karl hos vor nærmeste nabo, smeden; der var jeg i to år.

Smedien lå på spidsen af Egebjergbanken lige ud til stævnet, så der kunne intet ske, uden at smeden vidste det. Han fik ikke meget for sit arbejde, men sled sig bogstaveligt op for bønderne, så der blev ikke meget til smedens kat, der døde af mange tak. Man kunne jo ikke få meget færdiglavet; nu fåes næsten alt i alle dimensioner. De satte ikke priserne ned for hinanden, der var jo kun een smed i hver by; nu er der to, men de har ikke meget med smedehåndværket at gøre. Det er slemt for smedene, der før var anset for at være de klogeste mænd i byen, at de nu er sunket ned i klasse med almindelige mennesker. Smeden går jo igen i mange ordsprog og talemåder, men det er de gamle smede, der er årsag til dem.

Der har altid været en smed i Ferritslev; sålænge der er ført kirkebog har han og hans kone været med til mange barselgilder. Dengang var han den vigtigste person i byen næst efter præsten. Engang sagde smeden til præsten: "Ja, præsten er klog på mange ting, men der er dog ting, min smedesvend er klogere på". "Det tror jeg såskam ikke", svarede præsten. "Vi kan jo prøve", sagde smeden og opfordrede præsten til at tage et stykke jern, der lå på gulvet. "Ja, med fornøjelse", sagde præsten, greb om jernet, men råbte: "Av!" Smeden råbte: "Halløj dreng, kom her ind". Drengen spyttede på jernet og sagde: "Nej, det er for varmt", og lod det ligge. "Kan I se, drengen er den klogeste", sagde smeden. Præsten sagde farvel og gik hjem så meget klogere. Derhjemme havde de lavet kål til middag og satte den frem til præsten. "Er den ikke for varm?" spurgte han. "I kan jo prøve at smage på den", sagde pigen. "Nej, jeg har lært noget nyt henne hos smeden", sagde præsten og spyttede i kålen. Pigen så forbavset på ham og sagde: "Ja, nu må I selv søbe den kål, I har spyttet I". Deraf det gamle ordsprog.

Der har boet mange familier i det gamle smedested i Ferritslev, smeden boede lige overfor præsten, da der var en sådan der i byen. Det er ikke godt at vide, hvem af de to, der var den klogeste. Den gamle smed, Morten Hansen, var gift med min mors moster Ingeborg, en datter fra Ferritslevgård. Da Morten døde, blev hun gift med Ove Jensen Smed fra Kragelund. Deres første søn hed Morten og blev oplært i smedefaget; han døde fra kone og otte børn og det var hos hans enke, der holdt en svend, at jeg nu kom til at tjene. Der var to gamle koner i smedestedet, gamle "moster Ingeborg" og konens mor; de boede i kammeret ud til brønden.
Jeg måtte hjælpe i smedien sommetider og ellers udføre alt forefaldendearbejde; der hørte 12 tdr. land til. Vi havde en daglejer af og til, men vi havde også en husmand at pløje for. Jorden som nu er taget ind under Hellerup, lå på den høje banke, hvor savværket nu ligger, og langs landevejen, som går til amtsskellet ad Herrested til. Der er en eng neden for marken, hvor der gror sådan nogle dårlige græsser; jeg kender det, for jeg har arbejdet med det i to år. På banken har jeg nemlig sået det første korn, jeg har sået; hjemme hos far fik jeg aldrig lov til at så en kærne; det betroede han os ikke til. Hvor så jeg dog mange gange til det korn sommeren igennem!

Jeg tænker, de fik den jord tildelt ved udskiftningen; den hed Lange Toft, hvad der passer godt til dens form. De gamle navne passede til tingene. Stævnet har jeg kun kendt som den nøgne jord uden sten. Bymændene gav senere lov til, at smedjen måtte lægges på trekanten, hvor plantebed og stævnet have været.

Ove Smed og moster Ingeborg havde en datter, der hed Inger, hun var nævnt efter sin mormor Inger Hansdatter på gården. Hun havde i flere år været forlovet med en gårdmandssøn her i byen. Så blev hendes morbroder Hans Salomonsen på Ferritslevgård enkemand og ville have hende til kone. Både forældrene og hendes brødre var ivrige efter at få hende gift med den gamle i den store gård, og da hun strittede imod, var de vist meget hårde imod hende. Brødrene lod hende vide, at hun ikke var for god at skyde, hvis hun ikke tog ham. Hun kom en aften hjem fra sit sidste stævnemøde, hun havde holdt med kæresten henne i det gamle væverhus, der lå, hvor dyrlægen nu sidst boede; hun havde taget afsked med ham og sagde til familien: "Ja, nu kan I så godt skyde mig. I kan tvinge mig til at tage ham; men I skal ikke få nogen glæde af det." Man sagde, hun slog sig på flasken. Hun fik 3 børn, sønnen, Jens Hansen, der var den sidste fæster på gården, datteren, Maren, der kom til at bo på den anden side Odense, og Ingeborg, som blev gift med Rasmus Knudsen Maegaard fra Rønninge. Han fik lov at fæste det halve af Ferritslevgårds jord og bygge en gård på den anden side Havndrupvejen; men der var den klausul på den nye gård, at den skulle brydes ned, når de flyttede derfra. Der kom Inger Ovesdatter til at bo på sine gamle dage. Ingeborg, som var en sjælden rar kone, var god imod hende og vænnede hende af med drikkeriet.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer, side 12

Tilsidst kom moder op at tjene i Smedestedet hos sin moster, Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, som var gift med smeden Ove Jensen - hendes anden mand. Der syntes moder ikke så godt om at være; manden og en søn handlede med heste og køer, og de brugte kneb med hestene; de borede i tænderne, og de holdt med dem ned i bækken, for at deres hævede ben kunne svinde. Det gik da også galt med den ældste søn, Salomon Ovesen, der lå i København for at modtage og sælge kvæget, som de drev hele den lange vej fra Fyn og derover. Han solgte en hel ladning kvæg og stak af med pengene. Han var skrevet for dem, og faderen, der var fæster, kunne man ikke kræve for dem. Jeg har forgæves søgt Salomon Ovesen og hans familie senere. Han var herhjemme nogle dage efter 1864, han var da hos en hestehandler, der hed Ole Vollesen og boede i en kro, der ligger ved den nuværende grænse. Salomon Ovesens kone var der nede fra "det tyske".

Mor brød sig ikke meget om at være der. Hun fortalte, at da landevejen blev ført igennem til Svendborg, boede vejpikeuren hos Ove Smeds, hvor han havde en stue med polstrede møbler og sofa og god forplejning. Mor sagde, at landevejen skulle have gået længere ind i banken, som hørte til smedestedet - hvor savværket nu ligger -, men det gode værelse med sofaen har nok gjort sit til, at vejen blev, hvor den var; den blev oven i købet forsynet med sten, der blev taget fra den hundredårige stenmur, der stod mellem kirken og vejen. Den var der ingen, der kunne forsvare. Smedens var de sidste , mor tjente hos.


Census: FT-1834, 1834. 354 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye, , En gaard, 52, FT-1834

Ove Jensen, 57 , Gift, , Byesmed,
Ingeborg Dorthea Salomonsdatter, 54 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 24 , Ugift, , Deres barn, smedesvend,
Salomon Ovesen, 20 , Ugift, , Deres barn,
Kirsten Ovesdatter, 18 , Ugift, , Deres barn,
Anne Marie Rasmusdatter, 13 , Ugift, , Tjenestepige,

Census: FT-1840, 1840. 355 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 74, FT-1840

Ove Jensen, 63 , Gift, , Gaardmand og byesmed,
Ingeborg Salomonsdatter, 60 , Gift, , Hans kone,
Morten Ovesen, 30 , Ugift, , Deres barn,
Salomon Ovesen, 26 , Ugift, , Deres barn,
Karen Hansen, 10 , Ugift, , Sønnedatter,
Knud Hansen, 42 , Gift, , Smedesvend,
Karen Nielsdatter, 18 , Ugift, , Tjenestepige,


Census: FT-1845, 1845. 367 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef By, , En gaard, 58, FT-1845

Ove Jensen, 68 , Gift, , Gaardmand, bysmed, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 67 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 31 , Ugift, , Deres børn, Her i sognet
Morten Ovesen, 35 , Gift, , Deres børn, smed, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 25 , Gift, , Sidstanførtes kone, Nyborg
Ove Mortensen, 1 , Ugift, , Deres søn, Her i sognet
Karen Hansen, 15 , Ugift, , Huusfaders sønnedatter, Marslef sogn, Odense Amt
Inger Nielsdatter, 37 , Ugift, , Tjenestepige, Her i sognet
Knud Hansen, 45 , Gift, , Smedesvend, Skjellerup sogn, Svendborg Amt

Census: FT-1850, 1850. 357 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritslef Bye, , En gaard, 58, FT-1850

Ove Jensen, 73 , Gift, , Gaardmand, byesmed, huusfader, Herrested sogn, Svendborg Amt
Ingeborg Salomonsdatter, 72 , Gift, , Hans kone, Her i sognet
Salomon Ovesen, 36 , Ugift, , Huusfaders søn, fraværende, formedest bortrejse til Kjøbenhavn med qvæg, Her i sognet
Karen Hansdatter, 20 , Ugift, , Tjenestepige, Marslef sogn, Odense Amt
Morten Ovesen, 40 , Gift, , Smed, huusfaders søn, Her i sognet
Caroline Dorthea Hansen, 30 , Gift, , Hans kone, Nyborg
Ove Mortensen, 6 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Karen Mortensen, 5 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
Ingeborg Dorthea Mortensen, 2 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet
En udøbt pige, 1 , Ugift, , Deres barn, Her i sognet

• Beskæftigelse: Smed.

Ove blev gift med Ingeborg Dorthea Salomonsdatter ¹³ den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født døbt 28 nov 1779 i Rolsted Kirke og døde den 4-12-1862 i Ferritslev i en alder af 83 år.

Børn af dette ægteskab:

17        i.  Anne Ovesdatter (født den 28-3-1804 i Ferritslev, Rolsted - døde den 10-3-1858 i Ferritslev, Rolsted). Anne blev gift med Jørgen Rasmussen ⁷ den 26-11-1825 i Rolfsted Kirke. Jørgen blev født den 10-1-1800 i Ferritslev, blev døbt den 19-1-1800 i Rolsted Kirke, og døde den 3-5-1865 i Ferritslev i en alder af 65 år.

         ii.  Inger Ovesdatter (født den 11-12-1806 i Ferritslev - døde den 11-2-1879 i Ferritslev)

        iii.  Charlotte Ovesdatter (født den 2-3-1808 i Ferritslev)

         iv.  Morten Ovesen (født den 17-2-1810 i Ferritslev)

          v.  Kirsten Ovesdatter (født den 19-10-1816 i Ferritslev)

         vi.  Karen Hansine Ovesdatter

        vii.  Salomon Ovesen (født i 1814)

35. Ingeborg Dorthea Salomonsdatter,¹³ datter af Salomon Svendsen og Inger Hansdatter, blev født døbt 28 nov 1779 i Rolsted Kirke og døde den 4-12-1862 i Ferritslev i en alder af 83 år.

Generelle notater: Ove og Ingeborg
Morten, Ove og Ingeborg


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer om Hans Salomonsen som var broder til Ingeborg Dorthea Salomonsdatter:

Hans Salomon kan jeg godt huske; han var det første døde menneske, jeg så; jeg var oppe på gården med foræring til begravelsen.
Det første bryllup, jeg var med til, var også på Ferritslevgård, da Hans Salomonsens datter blev gift.

Jeg husker, at moder "gik for borde". Vi børn skulle altid ud at se på brudestads, som det hed, men her var jeg med. Der var lejet fire musikanter, og hver gang der viste sig et læs med bryllupsgæster, begyndte de at spille og blev ved, til der var læsset af. Det var kun stive vogne, de havde, det var ikke underløbere; enkelte var fjedervogne med høje forhjul, de var vel 4" højere end baghjulene. Når de var vel modtaget og budt til bords af skafferen, holdt musikken inde, til de næste kom. Der var 29 vogne, så det var mange gange at blæse. Kuskene kørte i orden nede i det ene hjørne i gården og kom så ind og fik mad.

Når de indbudne var kommen og havde fået mad og snapse - der var i reglen fire skænkere, blev vognene kørt frem, og brudefølget tog plads. Så gik det i susende fart ud af gården; det var om at gøre, at man kunne slå rigtig knald med pisken; det gjaldt om at have en ny snert - helst af silke. Musikken kørte i den forreste vogn og blæste med visse mellemrum. Når et sådant brudetog for igennem byen, kan det nok være, at folk var på tæerne for at se, hvordan de forskellige tog sig ud. Når de var "læsse af" ved kirken, blev de parret sammen, og musikken gik foran følget til kirkedøren. Når præsten havde holdt vielsestalen, gik man parvis op til alteret, hvor man lagde sit offer til præst og degn; derpå satte de sig ind på deres pladser, og der blev sunget; så rejste man sig og stod i to rækker i midtergangen, mens brudefolkene, "næstmændene" og "næstkonerne" gik foran ned til døren, og efterhånden fulgte de andre parvis efter ud til vognene. Nu kørte brudefolkene forrest med musikken. Det gik i en strygende fart hjem, hvor skafferen og hans medhjælpere havde fået bordene dækket påny. Der var ikke plads til os alle inde i stuerne, men der var dækket i en lade, hvor der var draget med lagener; det var nydeligt lavet. I en lo var der dækket til kuske og andenklasses folk.

Når vi var kommen fra kirke, gik nogle hjem med hestene; de andre heste blev anbragt, hvor der var plads.

Nu blev brudefolkene anbragt i højsædet i storstuen, og skafferen gik ind i de andre stuer og ud i gården og spurgte, om der var nogen, der havde lyst til at hilse på brudefolkene - så værsågod, og så vandrede vi af sted i en lang række. Først gav vi brudefolkene og næstfolkene hånd og lagde så vore offerpenge i en tallerken, der var anbragt foran bruden; det tog tid. Jeg havde aldrig før set så mange sølvpenge på et sted, og jeg tænkte, at de kunne sagtens blive velstående. Dengang gav de den rene valuta; nu gives der tit noget, som man ikke bryder sig om; der blev aldrig skillinget sammen til brudegave, enhver gav kontant, hvad han evnede.
Kuskene , som ikke gav noget, gik ude i gården, mens de andre ofrede og øvede sig i at slå knald med pisken, det gjaldt jo om at gøre det rigtigt, der måtte ikke komme noget bagknald.

Når ofringen var forbi, havde skafferen "sit hyr" med at få folk anbragt, hvor de hørte hjemme. Musikken spillede op, såsnart vi begyndte at spise, først i den øverste stue, hvor brudefolkene sad, så gik de på omgang til man var færdig. Når de kom sidste gang, var skafferen der med en tallerken, som han gik rundt med og samlede spillemandspenge ind; man kunne så lægge i efter evne. Der blev opvartet hele tiden, og skænkerne var bestandig på færde; der var også adskillige, der fik, hvad de kunne hjælpe sig med. Når vi var færdig med at spise, kom skafferen frem og spurgte, om vi var forsynede. Vi sagde ja tak, og han sagde: "Skal vi så takke Vorherre for maden", og så læste han en almindelig bordbøn; når der var læst, fortsatte han med den tale, som jeg allerede har nævnt.

Selve brylluppet stod som regel om lørdagen, men der var også gilde om søndagen for så godt som de samme folk og dem, der kom med "foræringer" før brylluppet. Af den nærmeste familie blev der givet "godt fedt øl", og efter som man evnede, gav man høns, ænder, smør, ost osv. som børnene eller ungdommen blev sendt med nogle dage i forvejen. De nærmeste familiemedlemmer blev ikke godt modtaget, hvis de ikke gav godt øl. Der var en gårdkone i Rolfsted, der havde kun een datter; hun fik otte tønder øl til brylluppet, men efter at hun havde samgt på det, sagde hun, at kun den ene tønde var værd at bruge, de andre var ikke for gode at lade gå i rendestenen. Hun var nu særlig berømt for sit øl.

Om mandagen kom naboerne igen, så man fik da noget ud af sådan en begivenhed. Et bryllup stod dengang som nu i brudens hjem.

Ingeborg blev gift med Ove Jensen (Smed) ¹² den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ove blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev i en alder af 76 år.

Ingeborg blev derefter gift med Morten Hansen (Smed),¹⁴ søn af Hans Pedersen og Ane Mortensdatter, den 24-11-1798 i Rolsted Kirke. Morten blev født i 1762 i Ferritslev Døbt 25 Marts I Rolsted Kirke og døde den 21-11-1802 i Ferritslev i en alder af 40 år.

Generelle notater: *
Morten, Ove og Ingeborg
Hans Mortensen
Morten Hansens forslægt

• Beskæftigelse: Smed og Gårdmand i Ferritslev.

Børn af dette ægteskab:

          i.  Hans Mortensen (født den 31-5-1800 i Ferritslev, Rolsted - døde den 10-8-1860 i Marslev). Hans blev gift med Kirsten Pedersen ¹⁵ den 17-11-1832 i Marslev. Kirsten blev født i 1800 i Marslev og døde den 29-5-1879 i Marslev i en alder af 79 år.

         ii.  Maren Mortensdatter (født den 2-1-1802 i Ferritslev). Maren blev gift med Claus Jensen ⁹ den 25-3-1820 i Rolsted. Claus blev født i 1793 i Herrested og døde den 1-7-1881 i Herrested i en alder af 88 år.

40. Peder Jespersen blev født i 1733, døde i 1773 i Hundstrup sogn i en alder af 40 år, og blev begravet den 31-5-1773.

Generelle notater: Peder og Maren

• Beskæftigelse: Gårdmand i Hundstrup sogn, Skam Herred.

Peder blev gift med Maren Andersdatter.

Barn af dette ægteskab:

20        i.  Anders Pedersen (født i 1769 i Hundstrup sogn - døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn). Anders blev gift med Ane Sørensdatter. Ane blev født i 1775 i Sdr. Nærå sogn og døde den 9-12-1843 i Ore i en alder af 68 år.

41. Maren Andersdatter

Maren blev gift med Peder Jespersen. Peder blev født i 1733, døde i 1773 i Hundstrup sogn i en alder af 40 år, og blev begravet den 31-5-1773.

42. Søren Hansen

Søren blev gift med Anne Jensdatter.

Barn af dette ægteskab:

21        i.  Ane Sørensdatter (født i 1775 i Sdr. Nærå sogn - døde den 9-12-1843 i Ore). Ane blev gift med Anders Pedersen. Anders blev født i 1769 i Hundstrup sogn, blev døbt den 8-10-1769, og døde den 29-11-1827 i Ore, Sdr. Nærå sogn i en alder af 58 år.

43. Anne Jensdatter

Anne blev gift med Søren Hansen.

  7. generation  

64. Rasmus Rasmussen ¹⁶ blev født i 1723.

Generelle notater: *
FT 1787 Rasmus og Apelme

Rasmus blev gift med Apelme Nielsdatter.¹⁶ Apelme blev født i 1719.

Børn af dette ægteskab:

32        i.  Rasmus Rasmussen (født i 1761). Rasmus blev gift med Kirsten Hansdatter.¹⁰ Kirsten døde 1774 ?.

         ii.  Maren Rasmusdatter (født i 1759)

65. Apelme Nielsdatter ¹⁶ blev født i 1719.

Apelme blev gift med Rasmus Rasmussen.¹⁶ Rasmus blev født i 1723.

66. Hans Hansen,¹⁷ søn af Hans Hansen og Karen Pedersdatter, blev født i 1725 i Rolstedgård.

Generelle notater: Fæster i Stubbendrupgård 1749-1786
Lægdsmand og sognefoged i Søllinge Sogn.

Hans blev gift med Kirsten Jørgensedatter.¹⁸ Kirsten blev født i 1717 i Lavindsgård og døde i 1786 i en alder af 69 år.

Barn af dette ægteskab:

33        i.  Kirsten Hansdatter (døde 1774 ?). Kirsten blev gift med Rasmus Rasmussen.⁹ Rasmus blev født i 1761. Kirsten blev derefter gift med Jens Rasmussen (Smed).¹¹ Jens blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

67. Kirsten Jørgensedatter,¹⁸ datter af Jørgen Madsen og Inger Andersdatter, blev født i 1717 i Lavindsgård og døde i 1786 i en alder af 69 år.

• Beskæftigelse: Blev gift første gang med Peder Hansen i Stubbendrupgård. Gift anden gang med Hans Hansen af Rolstedgård.

Kirsten blev gift med Hans Hansen.¹⁷ Hans blev født i 1725 i Rolstedgård.

68. Jens Rasmussen (Smed) ¹¹ blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

Generelle notater: *
Jens Rasmussen og Lisabeth Catrine Rasmusdatter

• Beskæftigelse: Smed i Kragelund.

Jens blev gift med Kirsten Hansdatter.¹⁰ Kirsten døde 1774 ?.

Jens blev derefter gift med Anna Andersdatter ¹⁰ i 1730 i Måre, Herrested Sogn. Anna blev født i 1754 og døde den 2-9-1855 i Herrested i en alder af 101 år.

Børn af dette ægteskab:

34        i.  Ove Jensen (Smed) (født i 1779 i Herrested Sogn - døde den 7-6-1855 i Ferritslev). Ove blev gift med Ingeborg Dorthea Salomonsdatter ¹³ den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født døbt 28 nov 1779 i Rolsted Kirke og døde den 4-12-1862 i Ferritslev i en alder af 83 år.

         ii.  Anders Jensen (født i 1780)

        iii.  Christian Jensen (født i 1781)

         iv.  Maren Jensdatter (født i 1782)

          v.  Niels Jensen (født i 1785)

         vi.  Anne Jensdatter (født i 1789)

        vii.  Lote Jensdatter (født i 1791)

Jens blev derefter gift med Lisabeth Catrine Rasmusdatter.¹⁰ Lisabeth døde i 1761.

69. Anna Andersdatter ¹⁰ blev født i 1754 og døde den 2-9-1855 i Herrested i en alder af 101 år.

Generelle notater: kilde:
Henrik Brandt's Family http://worldconnect.genealogy.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=reinge2002&id=I2427

Anna blev gift med Jens Rasmussen (Smed) ¹¹ i 1730 i Måre, Herrested Sogn. Jens blev født i 1730 og døde i 1806 i Kragelund, Herrested Sogn i en alder af 76 år.

70. Salomon Svendsen,¹⁹ søn af Svend Rasmussen og Barbara Pedersdatter, blev født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn og døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn i en alder af 81 år.

Generelle notater: *
Salomon Svendsen og Ingeborg

FT-1787, 1787. 361 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye, , , 17, FT-1787

Salomon Svendsen, 45 , Gift, hosbonde, bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 34 , Gift, hans kone, ,
Christian Salomonsen, 17 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Rebekke Salomonsdatter, 13 , Ugift, hans børn af 1ste egteskab, ,
Hans Salomonsen, 7 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Ingeborg Salomonsdatter, 8 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Kirsten Salomonsdatter, 6 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Barbara Salomonsdatter, 4 , Ugift, børn af 2det egteskab, ,
Niels Eilersen, 22 , Ugift, tienestefolk, national soldat,
Johanne Rasmusdatter, 24 , Ugift, tienestefolk, ,

Census: FT-1801, 1801. 362 Odense, Aasum, Rolsted, Ferritzlef Bye, , -, 16, FT-1801

Salomon Svendsen, 60 , Gift, Huusbonde, Bonde og gaardbeboer,
Inger Hansdatter, 48 , Gift, Hans kone, ,
Rebekke Solomonsdatter, 25 , Ugift, Hans datter, Der skal vel stå Salomonsdatter,
Hans Salomonsen, 21 , Ugift, Deres børn, ,
Barbara Salomonsdatter, 17 , Ugift, Deres børn, ,
Christopher Salomonsen, 13 , Ugift, Deres børn, ,
Dorthe Maria Salomonsdatter, 11 , Ugift, Deres børn, ,
Peder Salomonsen, 10 , Ugift, Deres børn, ,
Jacob Salomonsen, 5 , Ugift, Deres børn, ,

Erindringer om Salomon Svendsen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han blev trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon Svendsen stod i nummer ved det daværende Fyenske Nationale Regiment, der ophævedes i 1763. I 1752 står han som 11 årig opført i Hellerup lægdsrulle hørende til hr. oberst Vinds regiment.

Den 14. december 1778 blev der afholdt skifte efter Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum.
Boets tilholdende formue var 431 Rdlr. 1 Mk. 4 Sk., hvoraf Salomon Svendsen efter loven fik det halve, 215 Rdlr. 14 2/5 Sk., og datteren Rebecca Hedevig 43 Rdlr. 11 3/5 Sk. Arven til Rebeca blev udlagt således: Rede penge 40 Rdlr., 1 egedragkiste 6 Rdlr., 1 sølvske 2 Rdlr., samt en forsvarlig seng og nogel gangklæder. Endvidere skulle hun havde trolovelse og bryllup. Faderen lovede at sørge for hendes opdragelse.

Salomon Svendsen lod senere indsætte 50 Rdlr. I overformynderiet til Rebcca under hendes farbror Anders Svendsens tilsyn og ansvar.

Ligesom sin far, nævnes Salomon Svendsen ofte i auktionsprotokollerne. Således købte han på en auktion over ældgamle Jacob Jacobsens bo i Sdr. Nærå:
"Kejser Karls krønike, 3 Sk.,
1 klokke med bøil (taffeur), 1 Mk. 10 Sk.,
4 metal teeskiede og
1 sukkerklemme."

Ved en auktion over Jørgen Nielsens stervbo i Ellinge 1775 købte Salomon Svendsen:
"1 bryggerkar til 4 tdr.., 3 Mk.,
1 do.,
2de fyrreborde,
1 spigerbor og
1 skæfte, 6 Mk. 10 Sk., samt
1 lætte nauer."

Den 30 maj 1776 blev der afholdt auktion over kromand Laurits Nielsen Ferritslev, og Salomon Svendsen købte da:
Johan Arendts sande christendom, 1 Mk., 1 Sk.,
6 skilderier, 1 Mk. 13 Sk.,
6 boutellier, 12 Sk.,
1 sengebænk, 1 Rdlr. 10 Sk.,
1 tobaks fyrfad, 1 Mk., 8 Sk.,
1 kaabberpotte, 2 Mk. 8 Sk.,
1 tinpottemål, 7 Sk.,
1 par ølbægre, 1 Mk. 8 Sk.,
1 siebøtte og noget jernkram 1 suin, 1 Mk 10 Sk.,
1 jernharve, 3 Mk.,
1 mælkekalv, 3 Mk. 8 Sk., endvidere en del redskaber.

Ved en auktion i Rolsted Mølle købtes:
1 nætteldugs forklæde, 1 mk. 2 sk.,
1 skæppe, 2mk 1sk,
1 bord dug, 1mk 9sk
2 stk reb, 8sk og
1 casse med jernskramleri, 1mk 5sk.

Den 8. november 1779 blev der afholdt auktion på Hellerup efter salig hr. etatsråd Schmidt til Hellerup. Ved denne lejlighed købte Salomon Svendsen

1 par hørgarnslagner 4 3/4 alen, 2rdlr 2mk 1sk
1 par do 3 ¾ alen, 2rdlr 2mk 1sk
10 pund fintheglet hør, 5 pund do, 8 pund do samt 5 gibsdukker, 12sk. (dukkerne var sikkert bestemt for den lille Rebecca).

Christian Ulrich Breum døde 1783 i Ferritslevgård, og d. 23. december holdtes der auktion over hans efterladenskaber, af hvilke Salomon Svendsen købte:
1 sort vadmels kiol, 1 stor ege-chatol, 1 gl. bibel p dansk, 5 halstørklæder 6 skjorter, 1 barberkniv, 1 tollekniv, 1 blik og sandhus af glas, 1 sølvske og 1 sort vadmels kasket.

Salomon Svendsen udstedte 1789 følgende arveafkald, der findes under nr. 54052 i diverse overformynderisager for Hellerup Gods 1746-1803:

"Undertegnede Salomon Svendsen, Gaardmand på Ferritslevgaard under Hellerup Gods, tilstaar herved på min Kone Inger Hansdatters Vegne at have modtaget ald den Arv, som os efter hendes endnu levende Fader Hans Hansen paa Stuppendrupgaard nu eller i Tiden ved hans dødelige Afgang arveligen kan tilfalde, saaledes at ieg, hun oller Arvinger i ingen Maade har mere at fordre, men herved som meldt for alt, hvad os ved min Svigerfader bemeldte Hans Hansens dødelige Afgang kunde tilfalde i Arv, giver fuldkommen Afkald og Quittering, og ligesom dette mit Afkald uden nogen Kald eller Varsel mig derom at give til Tinge maa læses og protokolleres, haver ieg og til desmere Forsikring formaaet Friderich Rasmussen, Snedker paa Maare Skov og Hans Knudsen, Gaardmand i Eskildstrup under Tøistrup Gods begge dette med mig til skriftligt at underskrive, hvilket saaledes under min haand bekræftes.

Stuppendrupgaard d. 16. Junij 1789.
Salomon S.S.S. Svendsen

Til Vitterlighed:
Fr. Rasmussen.Hans H.K.S. Knudsen."

Salomon Svendsen overtog 1770 Ferritslevgård efter sin svigerfar. (se Ferritslevgards historie).
1812 blev gården overdraget til sønnen Hans Salomonsen, hvorefter Salomon Svendsen gik på aftægt i gården. Aftægtskontrakten lyder som følger:

"Aftægts=Contract
imellem
Gaardmand Salamon Svendsen og Hustru Inger Hansdatter paa den eene og deres Søn Hans Salamonsen paa den anden side.

1.Afstaar ieg Salamon Svendsen i Forventning af mit Høje Herskabs Naadige Approbation, min hidtil i Fæstehavende Gaard, Ferritzlefgaard kaldet, beliggende på Ferritzlef Byes Grund i Rolsted Sogn under Hellerup Gods, med dertil hørende Inventarium paa følgende Vilkaar:
a.At i Tilfælde vi nu eller i Tiden skulle blive Tilsinds ei at være inde hos vores Søn, og nyde vores Underholdning af hans Bord, da forpligtes han til paa egen bekostning at lade indrette og istandsætte og derefter aarlig at vedligeholde en Aftægts Stue til min og Hustrues Beboelse paa 7 Fag Størrelse paa Venstre Side af Stuehuuset, hvor nu en Melke Stue og Huggehuus, saa da forandres til 2de Kamre, nemlig en Stue og et Sovekammer, med Lofte og Skorsteen, desforuden indretter han for Enden af Stuen i samme længde en Tørve Huus eller Brændehus paa 2 Fags Størrelse til vores Afbenyttelse, den nye Hauge paa den Nordre Side af Porten haver vi forbeholdt os til vores egen Nytte og Brug, 4 Favne af Humleplanten er han pligtig at stænge, passe og vedligeholde, med hans egen, til vores Brug af Frugttræer forbeholder vi os, den haare mit i Haugen, den mellemste Gravensteen Avle og den Lange Søde samt Sitroen Avlen, alle de andre Træer er os uvedkommende.-

b. I Aftægts Stuen udtager vi af Boet, vores Sæng, Bord, Stole, Jernkakelovn, Stueuhr med hvad videre fornødent Boehauge vi samme maatte Bruge og behøve, der alt af ham holdes ved Lige uden nogen Bekostning eller Udgivt for Os.

c. I Aarlig Aftægt Leveres os 4 tdr. Rug, skriver Fire Tønder Rug, 5 Tdr. Byg, Fem Tønder Byg, 3 Skp. Boghvede gryn, 3 Skp Grubbegryn, 3 Skp Grubbemeel , 5 Lispund Flædsk, en Skp. Salt, 4 Stk. Feede Gies, 2 Kiør i frie Foder og græs som følger hans egne i Marken, 2 Faaer med deres Afgrøde Ligeledes i frie Foder og Græs, saaer os 1 Skp. Hørfrøe samt Leverer os frit i Huus 6 Læs Tørv og Fiire Læs Brænde.-

d. Tillige forbeholder vi os Friehed til at brygge og bage, vadske, bryge og hvad andet vi i Bryggerhuuset finder fornødent.

e. Naar forlanges er han pligtig at kiøre vores Korn til og fra Mølle, samt kiøre for os til Kirke.

f. I Sygdomstilfælde paalægges ham at have Tilsyn med Reenlighed og Oppasselse hos os, samt ved vores dødelige Afgang at Lade os hæderlig Begrave efter Egnens Skik og Brug.

g. Naar én af os ved Døden afgaaer bortfalder det halve af Aftægten, som han skal Levere til os aarlig.

2.Forbeskrevne af min Fader Salamon Svendsen anførte Vilkaar, forbinder ieg mig Hans Salomonsen i eet og alt at være foreenet, bekræftes ved Underskrivt.
Ferritzlefgaard, den 24de December 1812.
Salamon S.S.S. Svendsen.Hans H.S.S. Salamonsen
Med paaholden Pen.

Til Vitterlighed som Overværende
Ove Jensen.C. Brandt".

Gennem Salomon Svendsens giftemål med Inger Hansdatter opstår slægtens tilknytning til Stubbendrupgård, Rolstedgård og Lavindsgård. (Se disse gårdes historier).


Fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 4:

16-34. Ferritslevgård.
Der kan vi tilbage til 1552 tælle 12 ejere og 16 forpagter og fæstere. Ved udskiftningen boede min oldefar der.

Salomon Svendsen, født 1741. Gift første gang med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, datter af Christian Ulrich Breom og Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. Gift anden gang med Inger Hansdatter, født 1753 på Stubbendrupgård, datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, Stubbendrupgård.De, der foretog udskiftningen, var landinspektør Berg og en degn fra Gudme, der hed Thornfeldt; de boede på Ferritslevgård under udskiftningen. Da de skulle til at begynde, kom Salomon Svendsen og lagde en opslagen bibel foran dem med disse ord: "I Herrer gøre nu, hvad Ret er". Jo, de gjorde, hvad ret var; de tog det bedste af vor "lille Krog" og lagde ind til Ferritslevgård. Dengang tog de kun en lille del; nu har de taget alt. Den næste fæster var Hans Salomonsen, gift første gang med Anna Rasmusdatter, datter af Rasmus Hansen. Gift anden gang med Inger Ovesdatter, datter af Ove Jensen Smed og Ingeborg Dorthea Salomonsdatter. Sidste fæster på Ferritslevgård var sønnen af Hans Salomonsens sidste ægteskab: Jens Hansen, gift med Anne Jørgensdatter. Så blev gården forpagtet ud til en præstesøn fra Herrested, forpagter Crone.
Ferritslevgård har jeg altid været meget optaget af; min tanke har altid kredset om den og de eventyr, min moder har fortalt derfra. Det var de første eventyr, jeg kunne fatte.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 7:

Min moders morfar hed Salomon Svendsen; han var født i Lindshuset ved Hellerup å. Det er det, der senere blev kaldt Ernsthuset, efter hans broder, Ernst Svendsen, som boede der i mange år. Sagnet fortæller, at faderen Svend Rasmussen, var indvandret fra Sverige; hans kone hed Barbara Pedersdatter. Moder sagde, at der var 9 børn, og at de måtte ud at tjene, såsnart de kunne knappe deres bukser. Hvor de er blevet af, ved jeg ikke, men en af dem blev gårdmand i Havndrup; hans underskrift findes på en kontrakt mellem herskab og bønder 1792. En kom vist til Såderup eller Refsvindinge. Alle var de berømte for deres styrke.

Salomon Svendsen har, da han var en gammel mand og moder en lille pige fortalt, at han som dreng kom til Herrested at tjene; hos hvem vidste moder ikke, men kosten var sløj, og han fik ikke nok at spise ved bordet, så han spiste noget af det brød, han skulle give hundene. Om morgenen fik folkene en spegesild til deling. Forkarlen og førpigen fik de to bedste stykker, lillepigen fik hovedet og Salomon "rumpi". Han kom så til Ferritslev, hvor han tjente hos Hans Hansen Ladefoged, og der blev han konfirmeret. Senere tjente han i Ås mølle, hvor han var berømt for sin store styrke; han var 3 tønder hvedemel op ad Æble bakke. En tid i hans ungdom "gik han ugedage" på Hellerup. Moder har altid fremhævet Salomon Svendsen som et dydsmønster. På Ferritslevgård boede en mand, der hed Christian Ulrich Breom, han var vist kommen fra Fåborg. Hans kone hed Hedevig Rebecca Pedersdatter Bast. De havde flere børn, men kun en datter, Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breom, blev her på egnen; hun blev gift med Salomon Svendsen 1770. De fik en søn, som hed Christian Ulrich Salomonsen, og en datter, der hed Rebecca. 1778 døde Ingeborg Dorthea, og det var et frygtelig slag for Salomon. Hun var sådan en dejlig kone, og moder sagde tit, at han aldrig kunne blive træt af at fortælle om, hvor god og hvor køn hun var. Han blev gift anden gang med Inger Hansdatter fra Stubbendrupgård, men Ingeborg Dorthea var og blev vist den bedste for ham. For Inger gjaldt det gamle ordsprog vistnok, at gifter man sig med en enkemand, får man den døde kone med i huset. Den første datter, Inger fik, kom til at hedde Ingeborg Dorthea. Den næste hed Kirsten efter mormoderen på Stubbendrupgård, og den tredie hed Barbara efter farmoderen. Og så var der en, der hed Dorthea Marie. Den ældste søn hed Hans efter morfaderen, og tre andre hed Christoffer, Jakob og Peder.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 8:

- Det var som sagt småt nok på Funkegården, og flere børn var der, så da moder var to år, kom hun op til bedsteforældrene på Ferritslevgård; det var måske nok, fordi hun hed Inger ligesom hendes mormor. På Ferritslevgård havde de det godt, der gjorde de ikke hoveri.
Hele tiden, mens mor var en lille pige, sov hun hos sin morfar om natten. Om aftenen lå han og fortalte hende mangt og meget; især fortalte han om sin første kone, Ingeborg Dorthea, hvor smuk og god hun var. Det blev hun aldrig træt af at høre.

Mens mor var hos sin morfar, var hun tit med ham i marken; hun drev hestene, medens han styrede ploven. Hun gik da med bare fødder, og når Salomon Svendsen ordnede ploven, satte hun sig ned og trak kjolen hen over fødderne.
Mor var på Ferritslevgård, til hun var 20 år; der havde hun det godt, men hun måtte bestille noget. Hendes mormor var kendt for sin dygtighed; hun har vist kunnet noget af hvert. Hun blev kaldt Kloge Inger.

Mere fra Møllebygger Niels Hansens erindringer side 9:

Moder gik til præst hos pastor Bendze i Rønninge, hvis fader også var præst i Rønninge Rolfsted, før ham. Han fortalte, at når de gik til præst, stod han i døren og rakte højre hånds bagside frem, som de skulle kysse til afsked, når de gik. Hun sagde, at hun var lige ved at kaste op, når hun skulle kysse ham. Han var ellers en flink mand, men han, som løste ham af, var en strenge karl; han holdt dem så sildig, at de gik vild ude i Kallehaveskoven, når de gik hjem. Det var gamle pastor Benzes søn, der blev præst i Søllinge 1812. Året efter brændte præstegården og degneboligen, hvorved kirkebøgerne gik tabt. Han gik så fra gård til gård og hus til hus for at samle oplysninger om sognets folk. Han var så flink mod "de hellige"; dem var der mange, der var hårde imod. Moder har aldrig nævnt noget om det; de har vist ikke tænkt så meget på den slags i Hans Salomonsens tid. Efter de få gange, jeg har set Hans Salomonsen, har jeg fået det indtryk, at han ikke interesserede sig så meget for den slags; han var en gammel affældig mand, da jeg kendte ham. Jeg har indtryk af, at tonen deroppe i hans tid var som i Salomon Svendsens. Moder var jo hos sin morbroder til hun var 20 år. Da fik hun "den smitsomme syge", det var Tyfus. Den havde været på en gård, hvor der var død to i første omgang.

Der skulle være bryllup på gården, og lægen havde givet sin tilladelse dertil, da han mente, at smittefaren var ovre. Det var i den gård, som lå længst mod Ellinge i den tid. Nu blev det særlig galt med dem, der havde danset meget, og det havde moder gjort; og hun fik det at mærke, hun måtte ligge i sengen i 20 uger, og hendes hår, der var så langt, at hun kunne sidde på det, faldt af. Det kom igen, men blev aldrig mere så kraftigt. Jeg har hørt senere af en ældre mand, at der døde to af bryllupsgæsterne; men lægen sagde, det var fordi, de lod sig årelade: Den gård stod som en skræk for mig i mange år. Da sygdommen kom der igen, blev der malet et sort kors på porten som tegn på, at ingen måtte komme der. Drengen, der passede køerne skulle skrå hele dagen og bade så ofte, han kunne nå det.

Morbror Kristen var hjemme dengang, de andre søskende havde hun ikke været så meget sammen med, som ønskeligt var; da hendes bedsteforældre døde, blev hun jo hos sin morbroder oppe på "gården". - Der var en anden og bedre tone i hendes eget hjem; hendes far var vist en stilfærdig mand, og hendes mor var en alvorlig kone, men meget overtroisk.

En mand ved navn Lystrup gik omkring på Fyn og overnattede engang hos mormor og morfar. Det kom så på tale, at de havde en kvie, der var komme på tværs i båsen tre torsdage i træk, så den ikke kunne få sig rigtig vendt igen. Det var jo meget mystisk og hemmelighedsfuldt. Men hvem var skyld i det? Det var en gåde.- "Det er nemt at få at vide", sagde Lystrup. "Når I slagter en kalv, skal I tage leveren af den, gennemprikke den med en nål og hænge den til røgning i skorstenen; så skal det nok vise sig, hvem der har gjort det." De slukkede lyset og gik i seng; men mormor kunne ikke glemme Lystrups råd. Han lå ved den anden side af skillevæggen og mormor sagde til ham: "Hvi vover I at bespotte den helligånd!" Da Lystrup var rejst, og mormor og morfar slagtede en ko, tog hun leveren, gennemprikkede den og hængte den i røg. Da mormor gik til alters søndagen efter, mødte hun smedekonen på kirkegulvet; hun så ud, som om hun var overprikket med nåle i ansigtet, og nu vidste mormor, hvem der havde forgjort hendes kvie. - Ja, sådan noget troede man på dengang.

• Konfirmation: 1759, Rolsted Kirke. Han blev konfirmeret som 18 årig, På det tidspunkt tjente han hos gårdmand, ladefoged Hans Hansen i Ferritslev.
Han belv trolovet med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum d. 10 august 1770.

Salomon blev gift med Inger Hansdatter ²⁰ i 1779 i Søllinge Kirke. Inger blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård i en alder af 65 år, og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård.

Børn af dette ægteskab:

35        i.  Ingeborg Dorthea Salomonsdatter (født døbt 28 nov 1779 i Rolsted Kirke - døde den 4-12-1862 i Ferritslev). Ingeborg blev gift med Ove Jensen (Smed) ¹² den 7-1-1803 i Rolsted Kirke. Ove blev født i 1779 i Herrested Sogn og døde den 7-6-1855 i Ferritslev i en alder af 76 år. Ingeborg blev derefter gift med Morten Hansen (Smed) ¹⁴ den 24-11-1798 i Rolsted Kirke. Morten blev født i 1762 i Ferritslev Døbt 25 Marts I Rolsted Kirke og døde den 21-11-1802 i Ferritslev i en alder af 40 år.

         ii.  Hans Salomonsen (født i 1780 i Ferritslevgaard)

        iii.  Kirsten Salomonsdatter (født i 1781 i Ferritslevgaard)

         iv.  Barbara Salomonsdatter (født i 1784 i Ferritslevgaard - døde i 1868). Barbara blev gift med Niels Andersen. Niels blev født i 1779 og døde i 1843 i en alder af 64 år.

          v.  Johanna Salomonsdatter (født i 1785 i Ferritslevgaard - døde i 9 MD. Gammel)

         vi.  Christoffer Salomonsen (født i 1788 i Ferritslevgaard)

        vii.  Dorthea Marie Salomonsdatter (født i 1790 i Ferritslevgaard)

       viii.  Peder Salomonsen (født i 1791 i Ferritslevgaard)

         ix.  Sara Margrethe Salomonsdatter (født i 1793 i Ferritslevgaard)

          x.  Jacob Salomonsen (født i 1796 i Ferritslevgaard)

Salomon blev derefter gift med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum,²⁰ datter af Christian Ulrik Breum og Rebecca Hedevig Pedersdatter Bast, den 12-10-1770 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født i 1753, døde i 1778 i Ferritslevgaard i en alder af 25 år, og blev begravet den 11-12-1778.

• dødsårsag: Tuberkulose

Børn af dette ægteskab:

          i.  Christian Ulrik Salomonsen (født i 1771 i Ferritslevgaard)

         ii.  Christoffer Otto Salomonsen (født i 1772 i Ferritslevgaard - døde i 1778)

        iii.  Rebekka Hedevig Salomonsdatter (født i 1775 i Ferritslevgaard)

71. Inger Hansdatter,²⁰ datter af Hans Hansen og Kirsten Jørgensdatter, blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård i en alder af 65 år, og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård.

Generelle notater: Salomon og Kirsten

Inger blev gift med Salomon Svendsen ¹⁹ i 1779 i Søllinge Kirke. Salomon blev født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn og døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn i en alder af 81 år.

  8. generation  

132. Hans Hansen,¹⁷ søn af Hans Hansen og Anna Pedersdatter, blev født i 1689 i Rolstedgård og døde i 1776 i en alder af 87 år.

Generelle notater: Fæster i Rolfstedgård 1715-1752, Lægdsmand

Hans blev gift med Karen Pedersdatter.¹⁷ Karen blev født i 1704 i Rynkeby og døde i 1752 i Rolfstedgård i en alder af 48 år.

Barn af dette ægteskab:

66        i.  Hans Hansen (født i 1725 i Rolstedgård). Hans blev gift med Kirsten Jørgensedatter.¹⁸ Kirsten blev født i 1717 i Lavindsgård og døde i 1786 i en alder af 69 år.

133. Karen Pedersdatter ¹⁷ blev født i 1704 i Rynkeby og døde i 1752 i Rolfstedgård i en alder af 48 år.

Karen blev gift med Hans Hansen.¹⁷ Hans blev født i 1689 i Rolstedgård og døde i 1776 i en alder af 87 år.

134. Jørgen Madsen blev født i 1683 og døde i 1759 i en alder af 76 år.

• Slægtsbogsdata: 8291 Efterkommere efter Barbara Salomonsdatter 2 sider efter fs9
Fæster i Lavindsgård

Jørgen blev gift med Inger Andersdatter. Inger blev født i 1693 i Lavindsgård og døde i 1758 i en alder af 65 år.

Barn af dette ægteskab:

67        i.  Kirsten Jørgensedatter (født i 1717 i Lavindsgård - døde i 1786). Kirsten blev gift med Hans Hansen.¹⁷ Hans blev født i 1725 i Rolstedgård.

135. Inger Andersdatter, datter af Anders Pedersen og Anna Rasmusdatter, blev født i 1693 i Lavindsgård og døde i 1758 i en alder af 65 år.

• Slægtsbogsdata: 8291 Efterkommere efter Barbara Salomonsdatter 2 sider efter fs9

Inger blev gift med Jørgen Madsen. Jørgen blev født i 1683 og døde i 1759 i en alder af 76 år.

140. Svend Rasmussen ²¹ blev født i 1700 og døde i Hellerup.

Generelle notater: *
Svend Rasmussen og Barbara Pedersdatter


Erindringer om Svend Rasmussen, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Svend Rasmussen er formodentligt født ca. 1700, men hvor han er født, eller hvem han er søn af, har det ikke været muligt at konstatere. Han døde i Hellerup, men dette sogns kirkebøger for årene indtil 1813 er desværre brændt.

Svend Rasmussen boede ved det ældste barns dåb i Nonnebo Huse, Birkende Sogn. Samme år nævnes han som korporal på Rachenberg, hvor kaptajn Ernst Otto Dichhof da lå med sit kompagni, der hørte under oberst Grambous regiment.

I 1729 har Svend Rasmussen plads som gartner på Hellerup Gods, men bor i Ferritslev. 1739 er han fæster i Lindshus, Hellerup Enemærker, hvilket var jord uden for byfællesskabet, hvorfor han var fri for hoveriarbejde, han måtte dog til hvert års martinii (11. november) svare 5 rigsadler og 7 skilling i hushovningspenge til Hellerup Gods.

Svend Rasmussen blev i 1727 trolovet med Barbara Pedersdatter.

Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af terolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen.

Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

Parret blev viet d. 14. december 1727 i Birkende Kirke. Ved vielsens indførerelse i kirkebogen oplyses det ikke, hvor og hvornår Barbara Pedersdatter er født, eller hvem hendes forældre var. Hun er formodentig død 1754 i Hellerup.

Fadderne ved børnenes dåb giver et lille billede af familiens omgangskreds, hvorfor følgende skal nævnes:
Anna Sophia, mejerske på Selleberg,
Karen Leth, fruens pige på Hellerup,
Ulrick Christian Laqai,
sergent Zassart af Ferritslev,
Else Kathrine, kromandnsdatter af Ferritslev,
hendes mor, Petronelle Mølmarks,
forpagter Christian Gerdes, Helerup,
Peder Hempel Schødt, skytte og
Hans Hansen, ladefoged, begge Hellerup,
samt frøken Wilhelmine Kiørbitz, ligeledes Hellerup.

Svend Rasmussens navn træffes ofte i auktionsprotokollerne, således blev der d. 5. august 1728 afholdt auktion på Raschenberg Gods i Silkenborghus, som skytte Jørgen Rasmussen havde beboet. Svend Rasmussen, der da nævnes som "Corporal paa Raschenberg", købte
"2 udhuggede Leerbilleder,
1 Blaae og Rødagtig Couleurt Quinde Kiortel af Dantziger Tøj,
2 Skuffer uden Laag med Aske udi".

På en auktion, der 1735 afholdtes efter smed Hans Hansen, Ferritslev, på begæring af generalmajorinde Kiørbitz, Hellerup, købte Svend Rasmussen, "Gartner paa Gaarden",
"2 stk. hvidlinned Hoveddyner, 1 Mk, 2 Sk.,
4 Stk. Hyllefjælle, 13 Sk.,
1 hvidlinned randet Underdyne, 1Rdlr. 1Mk. 1Sk.,
1 liden Bøge, 8Sk.,
1 Kaalharve,
1 Lyseform og
2 Spinderokke."

Den 18. august 1740 blev der afholdt auktion efter fru Kiørbitz (født von Harstall) på Hellerup, og Svend Rasmussen købte da:
"1 stort skab med 4 Luger og en Deel Skuffer, 2 Rdlr. 4 Mk. 6 Sk.,
1 Kierne, 5 Sk.,
1 Standtønde,
1 Flødekande, 1 Mk. 12 Sk.,
1 Torsketønde, 6 Sk.,
3 Tønder, 1 Mk. 8 Sk. - 1 MK. 12 Sk. - 2 Mk. 6 Sk. og
1 Bremertønde, 10 Sk."

Sønnen Ernst Hempel Svendsen overtog 1754 fæstet af Lindhus og gav sin far aftægt.

Fæstebrevet lyder således:
"Jeg, Salomon Lindegaard til Hellerup, Hs. Kongelige Mayestæts Justits og Cancelliraad kiendes og hermed vitterliggør, at jeg haver stædt og fæstet, saa som jeg stæder og fæster til min Bondekarl Ernst Svendsen et mig tilhørende og udi Hellerup Hovedgaards Enemærker beliggende Huus, Lindshuus kaldet, som hands Fader sidst beboede og til hannem godvilligt afstaar haver; hvilket Huus med dets tilliggende, undtagen tuende Fag deraf og et lidet Støcke af Kaalhaugen, som hand til sin Fader, saa længe hand lever, frie og iden Betaling overlader; ommeldte Ernst Svendsen til Beboelse og Brug sin Live tid maa nyde, saavel som helst hand af Huuset aarligt til huer 1ste Maj svarer og erlægger Huus og Hovningspenge 4 Rdlr., Skriver Fiere Rigsdaler, tager Korn i Laden 3 Dage aarligt, gaar på Klapjagt og gaar (Løk) ligesom mine andre Huusmænd, holder Huuset i forsvarlig Stand og herner som vedbor; er mig som hans rette Husbond og dem som paa mine Vegne lyde loug og lidig, saavel som holder síg Hs. Kongl. Mayestæts Allernaadigste udgangne Forordning af 23. Januar 1719 efterettelig. For det stemplede Papiers Brug er dette Fæstebrev in duplo belven forfærdiget.

Til Indfæstning haver hand efter accord betalt 20 Rdlr. Slettedaler.
Dette til Bekræftelse under min Haand og Zignet.
Hellerup, den 12. Oktober 1754."

Alle Svend Rasmussens børn kom godt i vej, men den, der gik mest ry af, var Ernst Svendsen, Stærke Ernst. Til ham blev historien knyttet om manden, der gik og pløjede, da en vejfarende bad ham sige, hvor Stærke Ernst boede. "Der", sagde Ernst, idet han løftede ploven i stiv arm og med den pegede mod sit hjem. - Der blev sagt, at han var den stærkeste mand på godset. Han var tømrer og bonde. Han står opført i lægdsrullen som hørende til kaptajn V. Kiørbitz regiment. - Han var bekendt viden om for sin styrke og humor, og omtalen og fortællinger om ham gjorde ham til en hel sagnfigur, så man i senere slægtled endog ville gøre ham til stamfader for alle Svendsen'erne. Man kaldte ham Svend Ernst, og så kunne det jo passe. Han har sikkert også været et godt menneske. Da hans søster, Smukke Ide, får et barn før hun bliver gift, er han den eneste af de mange søskende, der står fadder.

Ernst Svendsen var gift 4 gange. Han havde 2 sønner og 1 datter, de er sikkert af første ægteskab, da de er født 1760-62-66. Da Ernst dør 1807. er der skifte efter ham. Børnene bliver indkaldt tre gange, men møder ikke (de er nok blevet kede af de mange stedmødre). Arvingerne vil ikke vedgå arv og gæld, men skifteforvalteren og vitterlighedsvidnerne får det til at gå nøjagtigt lige op på 59 Rdlr. 2 Mk. og 4 Sk.

Efterlod Ernst Svendsen sig ikke jordisk gods, så efterlod han en glans om sit navn, som gjorde, at mange af de, der i deres barndom har hørt så meget om ham og regnet ham for stamfar, stormand, der havde duelleret og var flygtet fra Sverige, blev såre bedrøvede, da de opdagede, at det var sagn. Men kærligheden til ham har holdt sig i slægten, hvor hans navn lever videre i vore dage.

• Beskæftigelse: Korporal på Raschenberg.

Svend blev gift med Barbara Pedersdatter ²¹ den 14-12-1727 i Birkende Kirke. Barbara blev født omkring 1704 i Birkende og døde i 1754 i Hellerup (Formodentlig) i en alder af ca. 50 år.

Børn af dette ægteskab:

70        i.  Salomon Svendsen (født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn - døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn). Salomon blev gift med Inger Hansdatter ²⁰ i 1779 i Søllinge Kirke. Inger blev født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn, døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård i en alder af 65 år, og blev begravet den 4-6-1818 i Rolfsted Kirkegård. Salomon blev derefter gift med Ingeborg Dorthea Christiansdatter Breum ²⁰ den 12-10-1770 i Rolsted Kirke. Ingeborg blev født i 1753, døde i 1778 i Ferritslevgaard i en alder af 25 år, og blev begravet den 11-12-1778.

         ii.  Ernst Hempel Svendsen (født døbt 7 febr 1731 i Rolsted Kirke - døde i 1807)

        iii.  Johanne Lucia Svendsdatter

         iv.  Friederick Otto Svendsen (født døbt 19 juni 1729 i Rolsted Kirke)

          v.  Karen Svendsdatter (født døbt 18 jan 1733 i Rolsted Kirke)

         vi.  Anders Svendsen (født i 1733)

        vii.  Ide Sophia Charlotte Svendsdatter (født i 1738 i Hellerup)

       viii.  Johanna Sophia Svendsdatter (født i 1749 i Hellerup)

         ix.  Andreas Benth Svendsen (døbt den 25-9-1735 i Rolfsted Kirke)

141. Barbara Pedersdatter ²¹ blev født omkring 1704 i Birkende og døde i 1754 i Hellerup (Formodentlig) i en alder af ca. 50 år.

Generelle notater: Erindringer om Barbara Pedersdatter, fra slægtsbog for efterkommere af Ingeborg Dorthea Salomonsdatter.

Svend Rasmussen blev i 1727 trolovet med Barbara Pedersdatter.

Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne "alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede", men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af terolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling.

I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen.

Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede - ihvertfald hvis det var en mere fornem person - en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, "thi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger".

Salomon Svendsen og Barbara Pedersdatter blev viet d. 14. december 1727 i Birkende Kirke. Ved vielsens indførerelse i kirkebogen oplyses det ikke, hvor og hvornår Barbara Pedersdatter er født, eller hvem hendes forældre var. Hun er formodentig død 1754 i Hellerup.

Barbara blev gift med Svend Rasmussen ²¹ den 14-12-1727 i Birkende Kirke. Svend blev født i 1700 og døde i Hellerup.

142. Hans Hansen

Hans blev gift med Sofie Kathrine Grafsdatter.

Barn af dette ægteskab:

          i.  Jørgen Hansen (født i 1824 i Gjesinge, Bjerreby Sogn, Tåsinge - døde i 1909). Jørgen blev gift med Maren Albrechtsdatter, datter af Albrecht Eriksen og Anne Nielsdatter. Maren blev født den 22-2-1825 i Strammelse, Landet Sogn, Tåsinge, blev døbt den 27-2-1825 i Strammelse, Landet Sogn, Tåsinge, og døde i 1900 i en alder af 75 år.

Hans blev derefter gift med Kirsten Jørgensdatter.²⁰

Barn af dette ægteskab:

71        i.  Inger Hansdatter (født i 1753 i Stubbendrupgaard, Søllinge Sogn - døde den 28-5-1818 i Ferritslevgaard, Begr. 4 Juni På Rolsted Kirkegård). Inger blev gift med Salomon Svendsen.¹⁹ Salomon blev født i 1741 i Lindshus, Hellerup Enemærker, Hellerup Sogn og døde den 28-2-1822 i Ferritslevgaard, Rolsted Sogn i en alder af 81 år.

143. Kirsten Jørgensdatter

Kirsten blev gift med Hans Hansen.²⁰

  9. generation  

264. Hans Hansen,¹⁷ søn af Hans Rasmussen (Den sorte skriver) og Hansdatter, blev født i 1651 i Havndrup og døde i 1732 i en alder af 81 år.

Generelle notater: Fæster i Rolstedgård 1683-1715

Hans blev gift med Anna Pedersdatter.¹⁷ Anna blev født i 1663 i Rynkeby og døde i 1737 i Rolfstedgård i en alder af 74 år.

Barn af dette ægteskab:

132       i.  Hans Hansen (født i 1689 i Rolstedgård - døde i 1776). Hans blev gift med Karen Pedersdatter.¹⁷ Karen blev født i 1704 i Rynkeby og døde i 1752 i Rolfstedgård i en alder af 48 år.

265. Anna Pedersdatter,¹⁷ datter af Peder Pedersen (Hvid) og Maren Knudsdatter, blev født i 1663 i Rynkeby og døde i 1737 i Rolfstedgård i en alder af 74 år.

Anna blev gift med Hans Hansen.¹⁷ Hans blev født i 1651 i Havndrup og døde i 1732 i en alder af 81 år.

270. Anders Pedersen,¹⁷ søn af Peder Andersen og Inger Sørensdatter, blev født i 1650 i Lavindsgård og døde i 1727 i en alder af 77 år.

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Anders blev gift med Anna Rasmusdatter.¹⁷ Anna blev født i 1653 i Lavindsgård og døde i 1711 i en alder af 58 år.

Barn af dette ægteskab:

135       i.  Inger Andersdatter (født i 1693 i Lavindsgård - døde i 1758). Inger blev gift med Jørgen Madsen. Jørgen blev født i 1683 og døde i 1759 i en alder af 76 år.

271. Anna Rasmusdatter,¹⁷ datter af Rasmus Knudsen og Ukendt, blev født i 1653 i Lavindsgård og døde i 1711 i en alder af 58 år.

Anna blev gift med Anders Pedersen.¹⁷ Anders blev født i 1650 i Lavindsgård og døde i 1727 i en alder af 77 år.

  10. generation  

528. Hans Rasmussen (Den sorte skriver),¹⁷ søn af Hans Nielsen og Karen, døde i 1695.

Generelle notater: Fæster i Rolstedgård 1655-1683
Ridefoged og Skriver på Hellerup.
Det er ham der omtales som "Den Sorte Skriver" i slægstbogen og i Møllebygger Niels Hansens erindringer side 2:
Andersen i Funkegården. Hans Hansens datter Johanne Hansdatter var gift med næste fæster:
Rasmus Knudsen, født 1719, død 1792. Søn af Knud Hansen, Eskildstrup, søn af "den sorte skriver", Hans Rasmussen,

Hans blev gift med Hansdatter.¹⁷

Barn af dette ægteskab:

264       i.  Hans Hansen (født i 1651 i Havndrup - døde i 1732). Hans blev gift med Anna Pedersdatter.¹⁷ Anna blev født i 1663 i Rynkeby og døde i 1737 i Rolfstedgård i en alder af 74 år.

529. Hansdatter

Hansdatter blev gift med Hans Rasmussen (Den sorte skriver).¹⁷ Hans døde i 1695.

530. Peder Pedersen (Hvid),¹⁷ søn af Peder Hvid og Anne Hansdatter, blev født i 1626 i Kyrsinge og døde i 1705 i Rynkeby i en alder af 79 år.

Peder blev gift med Maren Knudsdatter.¹⁷ Maren blev født i 1627 i Hundslev og døde i 1706 i Rolfstedgård i en alder af 79 år.

Barn af dette ægteskab:

265       i.  Anna Pedersdatter (født i 1663 i Rynkeby - døde i 1737 i Rolfstedgård). Anna blev gift med Hans Hansen.¹⁷ Hans blev født i 1651 i Havndrup og døde i 1732 i en alder af 81 år.

531. Maren Knudsdatter,¹⁷ datter af Knud Mule og Anne Knuds, blev født i 1627 i Hundslev og døde i 1706 i Rolfstedgård i en alder af 79 år.

Maren blev gift med Peder Pedersen (Hvid).¹⁷ Peder blev født i 1626 i Kyrsinge og døde i 1705 i Rynkeby i en alder af 79 år.

540. Peder Andersen,¹⁷ søn af Anders Pedersen og Ukendt, døde i 1687.

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Peder blev gift med Inger Sørensdatter.¹⁷ Inger døde i 1693 i Lavindsgård.

Barn af dette ægteskab:

270       i.  Anders Pedersen (født i 1650 i Lavindsgård - døde i 1727). Anders blev gift med Anna Rasmusdatter.¹⁷ Anna blev født i 1653 i Lavindsgård og døde i 1711 i en alder af 58 år.

541. Inger Sørensdatter,¹⁷ datter af Søren Andersen og Maren Rasmusdatter, døde i 1693 i Lavindsgård.

Inger blev gift med Peder Andersen.¹⁷ Peder døde i 1687.

542. Rasmus Knudsen,¹⁷ søn af Knud Madsen og Ukendt, døde i 1684 i Lavindsgård.

• Beskæftigelse: Fæster i Lavindsgård

Rasmus giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

271       i.  Anna Rasmusdatter (født i 1653 i Lavindsgård - døde i 1711). Anna blev gift med Anders Pedersen,¹⁷ søn af Peder Andersen og Inger Sørensdatter. Anders blev født i 1650 i Lavindsgård og døde i 1727 i en alder af 77 år.

  11. generation  

1056. Hans Nielsen ¹⁷ døde i 1655.

Generelle notater: Skriver på Hellerup

Hans blev gift med Karen.¹⁷ Karen døde i 1658 i Død før dette tidspunkt.

Barn af dette ægteskab:

528       i.  Hans Rasmussen (Den sorte skriver) (døde i 1695). Hans blev gift med Hansdatter.¹⁷

1057. Karen ¹⁷ døde i 1658 i Død før dette tidspunkt.

Karen blev gift med Hans Nielsen.¹⁷ Hans døde i 1655.

1060. Peder Hvid

Peder blev gift med Anne Hansdatter.¹⁷

Barn af dette ægteskab:

530       i.  Peder Pedersen (Hvid) (født i 1626 i Kyrsinge - døde i 1705 i Rynkeby). Peder blev gift med Maren Knudsdatter.¹⁷ Maren blev født i 1627 i Hundslev og døde i 1706 i Rolfstedgård i en alder af 79 år.

1061. Anne Hansdatter

Anne blev gift med Peder Hvid.¹⁷

1062. Knud Mule,¹⁷ søn af Jørgen Mule og Ukendt, blev født i 1590 og døde i 1656 i en alder af 66 år.

Generelle notater: Selvejer gårdmand i Hundslev
Kirkeværke til Kølstrup

Knud blev gift med Anne Knuds.¹⁷

Barn af dette ægteskab:

531       i.  Maren Knudsdatter (født i 1627 i Hundslev - døde i 1706 i Rolfstedgård). Maren blev gift med Peder Pedersen (Hvid).¹⁷ Peder blev født i 1626 i Kyrsinge og døde i 1705 i Rynkeby i en alder af 79 år.

1063. Anne Knuds

Anne blev gift med Knud Mule.¹⁷ Knud blev født i 1590 og døde i 1656 i en alder af 66 år.

1080. Anders Pedersen

Anders giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

540       i.  Peder Andersen (døde i 1687). Peder blev gift med Inger Sørensdatter,¹⁷ datter af Søren Andersen og Maren Rasmusdatter. Inger døde i 1693 i Lavindsgård.

1082. Søren Andersen ¹⁷ døde i 1638 i Davinde.

• Beskæftigelse: Møller i Davinde

Søren blev gift med Maren Rasmusdatter.¹⁷

Barn af dette ægteskab:

541       i.  Inger Sørensdatter (døde i 1693 i Lavindsgård). Inger blev gift med Peder Andersen.¹⁷ Peder døde i 1687.

1083. Maren Rasmusdatter

Maren blev gift med Søren Andersen.¹⁷ Søren døde i 1638 i Davinde.

1084. Knud Madsen

Knud giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

542       i.  Rasmus Knudsen (døde i 1684 i Lavindsgård). Rasmus giftede sig med 'ukendt'.

  12. generation  

2124. Jørgen Mule,¹⁷ søn af Knud Mule og Ukendt, blev født i 1555 og døde i 1625 i en alder af 70 år.

Generelle notater: Forpagter på Hundslev Skovgård fra 1581 til 1625
Kirkeværge til Kølstrup Kirke fra 1582 til 1625

Jørgen giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

1062       i.  Knud Mule (født i 1590 - døde i 1656). Knud blev gift med Anne Knuds.¹⁷

2166. Rasmus Madsen Black ¹⁷ døde i 1638.

Generelle notater: Fra slægtsbogen for efterkommere efter Ingeborg Dorthea Salomonsdatter kan man læse følgende under Lavindsgårds historie:

år 1626 fremtræder slægtens stamfader: Rasmus Madsen Black som Ladefoged på Sanderumgård. (Se noter om slægten Black her nedenstående).

En datter, Maren er gift med mølleren i Davinde, Søren Andersen. En søn, Henrik er håndværker og bor i Langeskovhuse, sønnen Hans nævnes som Ladefoged på Sanderumgård i 1650 og 1653, og endelig en søn Anders figurerer som skomager i Odense.

Den 23 maj 1636 sender kongen et brev til Jørgen Brahe og Sten Bilde om at besigtige kongens gods, et skovhus i Tjørneskov og et skovhus i Lausgård, begge i Rønnige Sogn. Det er dog åbenbart kun jagtretten i Lavindsgå, at kongen holder for sin egen næse, thi ved år 1640 er Lavindsgård forlenet til Jytte Bild, Torpegård, med Landgilde og hoveri. Men forinden er der sket det, at Rasmus Madsen er død i spetember 1638. Broderen Tommis overtager fæstet, enken og to umyndige børn, og i det følgende år fører han proces med de umyndiges værge, Anders Black i Fraugde Kærby, kirkeværge i Fraugde, om kostpenge og "thou Kiør i Grees", som er sat til de umyndige børn. Men imidlertid er mølleren i Davinde død ca. 1638, og enken flytter hjem til Lavindsgård, hvor hun siden er gift med en Rasmus Hansen. Af første ægteskab er den datter Anna, gift med Laurits Pedersen i Måle, en datter Maren er gift med Rasmus Nielsen i Mellemmølle, sønnen Anders, der i mange år gør sig bemærket i Åsum Herreds tingbog med mange både frimodige og til dels skrappe indlæg mod øvrigheden, ender med at blive selvejerbonde i Ullerslev, og til sidst datteren Inger, der fører vor linje videre ved at gifte sig med ladefogeden på Sanderumgård, Peder Andersen, som i året 1649 stæder og fæster den anden gård, som olding Hinrich Nielsen fragår, efter at "Siuns Mend kort forinden har strandet frem på tinge og berettet, at gården er brøstfældig på lægter og spær och fattis foedstöcer under 12 fag uus, och at dend icke kand forfærdiges for under tiuge Slettedaller." Vi kan vist ikke tvivle om, at Peder Andersen har været en god ladefoged, når vi i tingbogen læser, at han den 23. april 1647 stævner gode mænd i Lavinde med opfordring om at give ham deres skudsmål, hvilket de med glæde afgiver med følgende erklæring: "at ald dend Tiid Hand er verit på Sanderumgaard hafuer hand moed dennem sig schicket och forhollet med goed och Christelig Omgængelse i alle Maader".

Et par noter om slægten Black!

Slægtens oprindelse er dunkel for os. En gammel våbenbog fra 1787 nævner to slægter af dette navn og beskriver tillige to sigillier, knyttet til navnet Black. Her skelner man imellem en formodet urdansk slægt, hvis våben ses her. Og meddeler forfatteren: "Det er uvist, om dette Vaaben tilhører Forræderen Black, som 1086 foraarsagede Knud den helliges Død, eller en nyere Peder Black, som nævnes af Huitfeld ved Aaret 1532, Fol. 1391, idit. In. Fol."

En anden holstensk familie nævnes i Siebmachers våbenbog, hvor også våbenet findes afbildet som her. I året 1504 nævner Dronnning Kristinas regnskabsbog en Mattis Black, der er svend hos Otto Porsfeldt og Erik Bille på Næsbyhoved Slot. I 1532 er der en Hans Mattsen Black, foged på St. Knuds Kloster. I 1555 dør en på sin tid højt anset humanist og digter, Niels Black. En broder til denne, Hans Black, kannik ved domskolen i Roskilde nævnes også som en betydelig humanist i 1543. I det 17de og det 18de århundrede træffer vi adskillige borgere i Odense af dette navn, og en række fæstebønder af slægten finder vi samtidigt i Fraugde og Marslev sogne.

• Beskæftigelse: Gårdfæster i Lavindsgård

Rasmus giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

1083       i.  Maren Rasmusdatter. Maren blev gift med Søren Andersen.¹⁷ Søren døde i 1638 i Davinde.

  13. generation  

4248. Knud Mule,¹⁷ søn af Jørggiin Jeipsen Mule og Ukendt, blev født i 1520 og døde i 1582 i Kertinge, Kølstrup Sogn i en alder af 62 år.

Generelle notater: Selvejer gårdmand og Herredsfoged i Bjerge Herred
Kirkeværge i Kølstrup Kirke fra 1555 til 1581

Knud giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

2124       i.  Jørgen Mule (født i 1555 - døde i 1625). Jørgen giftede sig med 'ukendt'.

  14. generation  

8496. Jørggiin Jeipsen Mule,¹⁷ søn af Jep Mule og Knudsdatter, blev født i 1485 i Antageligt født på dette tidspunkt og døde i 1548 i en alder af 63 år.

Generelle notater: Forpagter og måske parthaver af Hundslev Skovgård
Nævnes her i 1546 og 1548.
Kirkeværge til Kølstrup Kirke fra 1546 til 1548

Jørggiin giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

4248       i.  Knud Mule (født i 1520 - døde i 1582 i Kertinge, Kølstrup Sogn). Knud giftede sig med 'ukendt'.

  15. generation  

16992. Jep Mule

Jep blev gift med Knudsdatter.¹⁷

Barn af dette ægteskab:

8496       i.  Jørggiin Jeipsen Mule (født i 1485 i Antageligt født på dette tidspunkt - døde i 1548). Jørggiin giftede sig med 'ukendt'.

16993. Knudsdatter

Knudsdatter blev gift med Jep Mule.¹⁷

  16. generation  

33984. Knud Peel, den yngre

Knud giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

16992        i.  Jep Mule. Jep blev gift med Knudsdatter.¹⁷

  17. generation

67968. Knud Peel, den ældre

Knud giftede sig med 'ukendt'.

Hans barn:

33984        i.  Knud Peel, den yngre. Knud giftede sig med 'ukendt'.